en gruppe mennesker, der står foran en bygning

Fremtidens forretningsmodel bygger på data og kunstig intelligens

Isabella Oliver

Isabella Oliver

Social Lead

Læsetid, 7 min.

AI er blevet tilgængelig for alle. Det var budskabet, da Microsoft Danmark d. 11. marts 2021 afholdt Data and AI Day. Et online event hvor Vestas, Coop og DBS delte ud af deres erfaringer med AI. Og hvor eksperterne blev enige om, at fremtidens forretningsmodeller er bygget på data.

De fleste af os har hørt om det enorme potentiale i AI. Men hvad skal der egentlig til, for at din organisation også kommer i gang? Vi har talt nok om de mange muligheder, så vi springer direkte til den praktiske del, lød det fra Anne Marie Kindberg CMO og COO og Daniel Aunvig, Head of Data and AI fra Microsoft Denmark, da de skød dagens event Data and AI Day i gang.

En online begivenhed hvor Microsoft i selskab med kunder, partnere og eksperter delte deres viden og erfaringer med data og kunstig intelligens med de knap 500 deltagere som fulgte med bag skærmene via Teams. De to værter introducerede dagens emne med en række eksempler, der forklarede både teknologien og ydelserne inden for AI. Tidligere har AI været svært tilgængeligt og krævet enorme mængder ressourcer fra de enkelte virksomheder. Men de mange og høje barrierer er fortid, lød budskabet fra scenen.

”I dag kan I faktisk komme i gang med AI på et minut”, sagde Anne Marie Kindberg og viste en film, hvor en kollega fra Microsoft demonstrerede, hvordan programmet Computer Vision på 60 sekunder var i stand til at genkende en kat iført en rød butterfly. Se filmen i bunden af artiklen.

en mand og en kvinde, der står foran et gardin

Turbiner, tætpakkede toge og tilbudsaviser

En af dagens mange gæster på scenen hos Microsoft var Sven Jesper Knudsen, Design Owner, Modelling and Analytics hos Vestas. Han var inviteret til at dele sine erfaringer med data og AI og kunne fortælle, at Vestas siden 2006 har indsamlet data fra virksomhedens i alt 54.000 vindturbiner. Data de blandt andet bruger til at forudse markedets energibehov og eventuelle nedbrud eller reparationer på vindmøllerne, som ellers ville have kostet formuer at reparere.

Også DSB og Lobyco/Coop lagde vejen forbi Microsofts danske hovedkontor i Lyngby og holdt oplæg om, hvordan de med AI har skabt bedre kontakt til både togpassagerer og kunder. Ole Buch, Chief Technology Officer hos Lobyco/Coop, fortalte, hvordan de med Azure Machine Learning fik udskiftet deres gamle tilbudsaviser med målrettede tilbud og annoncer direkte på medlemmernes mobiler via en app.

”Vi har måske lidt naive, da vi gik i gang og troede, det var nok med en dataforsker og noget teknologi. Men vi opdagede hurtigt, at den data vi skulle bruge ikke passede direkte med algoritmerne. Så vi brugte virkelig lang tid på at cleane dataene”, sagde Ole Buch og understregede, at det var en tidskrævende men en afgørende del af arbejdet, som virkelig betalte sig efterfølgende.

”Vi kan se, at det skaber en kæmpe værdi for vores forhandlere. Og vi kan måle, at vores digitale kunder bruger flere penge og kommer oftere i de fysiske butikker”, sagde Ole Buch.

Steffen Pedersen, Head of AI, ML og Advanced Analytics hos DSB holdt et oplæg, hvor han præsenterede, hvordan DSB havde brugt Azure Machine Learning til at forbedre sikkerheden i togene, da Covid-19 lukkede landet ned i marts 2020. På kun tre uger lykkedes det at skabe en applikation, der gjorde det muligt for passagererne at undgå tætpakkede togkupeer under nedlukningen. Mere end 100.000 brugere har allerede gjort brug af app’en.

”Vi har lært, at Machine Learning er et kreativt og multidisciplinært værktøj. Vi har ofte brug for inputs fra flere dele af virksomheden og selv vores kunder, men så skaber dataene også for alvor værdi”, sagde Steffen Pedersen og tilføjede:

”Det her projekt har lært os at turde gentænke både vores virksomhed og udfordringer. Det er okay at starte ud med mindre Machine Learning projekter, for de kan hurtigt udvikle sig til noget langt større end forventet”, sagde Steffen Pedersen fra DSB.

Biler er i dag kørende computere

Dagens program inkluderede også en paneldebat modereret af journalist og tidligere Deadline-vært, Nynne Bjerre Christensen. Her satte debattens emne ”Findes der begrænsninger for AI” hurtigt gang i panelet, som bestod af Sine Nørholm Just, professor i strategisk kommunikation ved Roskilde Universitet og leder af forskningsprojektet ”Algorithms, Data and Democracy”, Jakob Hyttel, Head of Data hos Nykredit, Anders Hvid, co-founder af Dare Disrupt og Daniel Aunvig, Head of Data and AI i Microsoft Denmark.

Panelet blev hurtigt enige om, at AI allerede i dag har stor betydning for organisationer og virksomheders succes på et hurtigt og konkurrencepræget marked.

”Men hvis vi virkelig vil gøre nytte af AI, må vi gentænke vores forretningsmodeller”, sagde Anders Hvid og brugte bilindustrien til at understrege på sin påstand.

”Bilindustrien er gået fra at have en forretningsmodel bygget på mekanik til nu at være bygget på software – altså en kørende computer. Der er sket en radikal ændring”, sagde han og blev bakket op af de andre paneldeltagere. Sine Nørholm Just påpegede, at flere virksomheder ligesom bilindustrien allerede benytter data og AI i en sådan grad, at de nærmere kan defineres som tech – eller fintechvirksomheder til trods for de producerer noget helt andet.

en gruppe mennesker, der står foran en bygning

Cookies og kontrol

Dagens paneldebat kredsede også om de etiske aspekter ved data og AI. Her var panelet enige om, at dataetik er et af tidens vigtigste spørgsmål, men at løsningen langt fra er entydigt.

”Måske skal vi i fremtiden ændre vores opfattelse af, hvad vi betragter som private oplysninger til fordel for de teknologiske muligheder ”, foreslog Anders Hvid og tilføjede, at det for eksempel inden for sundhedssektoren kan være med til forsinke udviklingen af kure på en række sygdomme, når forskerne ikke får adgang til borgernes data. Daniel Aunvig og Jakob Hyttel understregede begge, at der findes EU-lovgivning på området til stor fordel for både borgerne og organisationer.

”Det vigtigste er, at lovgivningen ikke står i vejen for udviklingen”, sagde Jakob Hytten. Og Daniel Aunvig tilføjede, at det altid tager tid at bygge en tillidsfuld relation op, også selv om det er til fordel for begge parter – i dette tilfælde datadrevne virksomheder og borgerne. Der var bred enighed om, at udviklingen i øjeblikket går så hurtigt, at det er oplagt at tænke etikken ind i teknologien fra start. Der er for eksempel blevet indsamlet data længe inden GDPR-reglerne blev indført, slog panelet fast.

”Bare spørg dig selv, hvor mange gange om dagen du siger ja til cookies på din mobil eller computer”, sagde Sine Nørholm Just.

Efter cirka en halv times diskussion, takkede Nynne Bjerre Christensen panelet. Og da dagens sidste oplæg var slut, kom Anne Marie Kindberg og Daniel Aunvig tilbage på scenen. Her citerede Anne Marie Kindberg Børsens chefsredaktør Niels Lunde, som tidligere på ugen i en leder havde skrevet ”Understand Tech or Die”.

”Niels Lunde har en pointe. For selv hvis du ikke synes, det der Data og AI er superspændende, er du nødt til at forstå og bruge det for at blive en succesfuld forretning”, sagde Anne Marie Kindberg og tilføjede, at de mange eksempler fra dagens event tydeligt viste, at organisationerne har brug for at tilegne sig de nødvendige kompetencer for at skalere. Daniel Aunvig var enig og påpegede, at teknologien ikke længere er organisationernes største forhindring for at komme i gang længere.

”Derfor skal organisationerne nu fokusere på at få de rette kompetencer in house. Kvalifikationer er det helt afgørende”, sagde han og afsluttede dermed første del af Microsoft Data and AI Day.

Dagens øvrige program bestod af 4 timers developer track. Men inden da fik mange seere mulighed for at deltage i 30 minutters demo-lab, hvor fire af Microsoft partnere; VENZO, Kapacity, Accenture og TCS stod klar til at svare på spørgsmål og introducere til en række data og AI cases og eksempler for de nysgerrige i hver deres breakout room på Teams.

 

Free eBook: Accelerate your Data & AI project – From potential to reality

The potential for doing good with technology is massive – we just need to be wide awake while making the critical decisions that can both address some of society’s biggest challenges and drive innovation, talent acquisition, operation efficiency and effectiveness in your organization.

Find flere relaterede artikler pr. branche:

Detailhandel

Finans og forsikring

Government

Offentlig forvaltning

Produktion

Sundhedspleje

Uddannelse

Find flere relaterede artikler pr. dossier:

Digital Transformation

Kundecases

  • Big Data booster forretningen for drikkevarevirksomhed

    Big Data booster forretningen for drikkevarevirksomhed

    Prøv at overveje dine mange valgmuligheder, når du vil have noget at drikke. Vand? Juice? Sodavand? Vil du have en enkelt dåse eller en sixpack? Eller måske snupper du en literflaske. Faktum er, at vi som forbrugere forventer mange valgmuligheder, der leveres af den globale ikke-alkoholiske drikkevarebranche. Arca Continenta, en førende drikkevareproducent og -distributør baseret […]

Kundehistorier

Sikkerhed og databeskyttelse

  • Nordfyns Kommune implementerer ekstra brugervenlig Office 365-løsning til 900 administrative brugere

    Nordfyns Kommune implementerer ekstra brugervenlig Office 365-løsning til 900 administrative brugere

    Forventninger om bedre økonomi, mere sikkerhed og flere digitaliseringsmuligheder er årsagerne til Nordfyns Kommunes implementering af skræddersyede Microsoft Office 365-løsninger på tværs af det pædagogiske og administrative it-miljø. For nogle år siden implementerede Nordfyns Kommune en særligt brugervenlig variant af Microsoft Office 365 til deres cirka 1.000 brugere på uddannelsesområdet. Det drejede sig om løsningerne […]

Tips

  • En gruppe bestående af tre kontormedarbejdere (to kvindelige og én mandlig) holder brainstorming i et uformelt kontormiljø. Begge kvinder bruger bærbare computere, mens manden skriver. En stor skærm ses i baggrunden.

    Tendenser for Modern Selling i 2019 – i 5 webinarer

    Forholdet mellem købere og sælgere bliver hver dag mere og mere kompliceret. Ethvert potentielt partnerskab kræver, at du finder den rigtige køber, fuldt ud forstår køberens forretning, har tjek på fremdriften i købscyklussen og engagerer køberen med det helt rigtige indhold – til den tid og på den måde, som køberen vil have det. Denne […]