three people talking

Fremtidens sundhedsvæsen har brug for endnu flere unikke teknologiske løsninger

Isabella Oliver

Isabella Oliver

Social Lead

Læsetid, 6 min.

Iltrobotter, automatiseret patientovervågning og digital kommunikation med sundhedspersonale: Der findes allerede et utal af teknologiske løsninger i det danske sundhedsvæsen, og der er endnu flere på vej. Bliv klogere på den digitale udvikling og potentialet her.

De seneste år er den digitale transformation accelereret. Det gælder også på sundhedsområdet, hvor nye teknologiske løsninger hver eneste dag er med til at aflaste sundhedspersonale ved at tilbyde nye digitale arbejdsgange, lette adgang til data eller øge trygheden med automatiseret behandling.

Løsningerne og mulighederne er mange, og Danmark står med et unikt potentiale for at blive førende inden for sundhedsinnovation, både fordi befolkningen er digitalt omstillingsparate, men også fordi forudsætningerne og lysten er til stede både politisk og organisatorisk. Det skyldes blandt andet, at behovet for ny teknologi er presserende, og under COVID-19 har sundhedsvæsenet bekræftet, at innovation kan implementeres i et langt hurtigere tempo end tidligere antaget.

a woman”Corona-pandemien har accelereret brugen af moderne teknologi i det danske sundhedsvæsen. De digitale løsninger tilbyder ofte en meget konkret hjælp, der gør en kæmpe forskel for både patienter og sundhedspersonale. Derfor forventer vi også at se mange flere digitale løsninger i sundhedsvæsenet de kommende år”

– Maria Damborg Hald, direktør for offentlig sektor, Microsoft Danmark.

Microsoft arbejder tæt sammen med en lang række teknologipartnere, som hele tiden udvikler nye løsninger, som gør det muligt at accelerere udviklingen yderligere. Derfor er en del sundhedsteknologiske løsninger baseret på Microsofts teknologi, og endnu flere er på vej. I denne artikel får du et indblik i, hvilke løsninger partnerne allerede står klar med, og deres bud på fremtidens digitale sundhedsvæsen.

Automatisering af arbejdsgange skaber mere tid til kerneopgaver

Hvad enten der er tale om danske iltrobotter, AI eller billedgenkendelse, så har de mange teknologiske løsninger det til fælles, at de skaber mere tid til kerneopgaverne for sundhedspersonalet. De mange løsninger findes allerede i det danske sundhedsvæsen og bygger ofte på avanceret Microsoft teknologi.

En af disse virksomheder er danske O2matic, som har udviklet ilt-robotter, der overvåger og doserer ilt til sårbare patientgrupper. Robotterne er taget i brug på en række danske hospitaler, hvor de assisterer et hårdt coronapresset sundhedspersonale. Næste skridt er, at robotterne også skal være med til at sikre iltbehandling af patienter i eget hjem.

”Teknologien er klar til også at blive taget i brug i patienternes eget hjem, hvor vi kan aflaste sundhedsvæsenet yderligere. Især under en pandemi giver det stor tryghed blandt de sårbare patienter, at de ikke behøver møde op på de lungemedicinske afdelinger”

– Okan Görgen, CEO hos O2matic.

Et andet eksempel på en løsning, der bidrager til automatisering af sundhedsvæsenet, er fra Enversion. Virksomheden udvikler en række databaserede løsninger, der med brugen af kunstig intelligens, bidrager til at sikre en forhøjet livskvalitet hos patienterne og nemmere og billigere arbejdsgange for personalet. Et eksempel er aEye-algoritmen, der kan automatisere behandlingen af øjensygdommen AMD (Aldersrelateret Macula Degeneration). Algoritmen er udviklet med data fra Øjenklinikken på Rigshospitalet-Glostrup, og kan blive afgørende for, at øjenklinikker fortsat kan yde rettidig behandling trods fremtidens demografiske og økonomiske udfordringer.

Udvikling af automatiserede arbejdsgange er også målet for Radiobotics, der tager afsæt i avancerede algoritmer til automatisk analyse af muskoloskeletale røntgenbilleder. I Danmark er der årligt ca. 80.000 knoglebrud, og røntgenbilleder er generelt den vigtigste parakliniske undersøgelse i diagnostikken. Fejlfortolkning af røntgenbilleder er dog en af de største kilder til fejlbehandlinger og erstatningssager i sundhedsvæsenet. Med automatiserede løsninger baseret på kunstig intelligens inden for røntgenområdet kan dette undgås og desuden aflaste speciallægerne.

AI-løsninger frigiver varme hænder og ressourcer

Målrettet AI-teknologi inden for billed- og laboratoriediagnostik er fremtiden, hvis du spørger virksomhederne Cerebriu og Siemens Healthineers. Begge virksomheder udvikler løsninger, der automatiserer radiologiske arbejdsgange i sundhedsvæsenet.

Det danske diagnostikfirma Cerebriu udvikler løsninger til at automatisere radiologiske arbejdsgange, og de har udviklet et softwareprodukt, Apollo, der anvender Al-teknologi til at opnå bedre og hurtigere MR-scanninger af hjernen, der kan spotte f.eks. blodpropper og tumorer.

”Vores oprindelige fokus på AI inden for billeddiagnostik kombineret med holistisk forbedring af arbejdsgange på hospitalerne er unikt, og det medfører, at vi på meget kort tid kan supportere en række andre områder i diagnostikken end hjerneområdet, som vi lagde ud med”

– Robert Lauritzen, administrerende direktør, Cerebriu.

Siemens Healthineers udvikler også målrettede AI løsninger baseret på Microsoft Azure. De samarbejder med flere danske hospitaler og regioner om brug af AI til at øge produktivitet og kvalitet i den kliniske arbejdsgang. Arbejdet er blevet langt lettere efter introduktionen af Edge Computing i samarbejde med Microsoft. Løsninger, som AI-Rad Chest CT, der giver beslutningsstøtte til beskrivelse af CT¬-scanning af brystkassen, gør det muligt at foretage den fulde billedbehandling inden for regionens netværk, mens Cloud bruges til at udvikle AI-algoritmerne og holde softwaren opdateret.

Talegenkendelsesløsninger sikrer hurtigere og bedre klinisk dokumentation

Danske virksomheder, der har stor medvind på talegenkendelsesområdet, er Corti og Nuance. Ved brug af avancerede AI-baserede talegenkendelsesløsninger kan Corti identificere hjertestop under nødopkald, mens Nuance leverer løsninger, der optimerer og forøger kvaliteten af klinisk patientrelateret dokumentation i sundhedssektoren. Begge løsninger er skelsættende for både det danske, men også udenlandske sundhedssystem.

Corti bruger kunstig intelligens til at identificere hjertestop under nødopkald. Den avancerede løsning hjælper alarmberedskabets operatører med at stille tidsfølsomme diagnoser ved at analysere samtaler i realtid. Med denne teknologi kan et kommende hjertestop identificeres inden for 50 sekunder, hvilket betyder, at den rette behandling kan igangsættes hurtigt, og samtidig reduceres antallet af ikke opdagede hjertestop med mere end 50 procent. Corti har fået stor international interesse og bliver i dag brugt i flere regioner i Danmark.

Nuance er en international leverandør af AI-baserede talegenkendelsesløsninger, der optimerer og forøger kvaliteten af klinisk dokumentation med Microsoft teknologi. I dag anvender cirka 550.000 klinikere på verdensplan og 8000 danske klinikere Dragon Medical One talegenkendelsessoftware.

Digital kommunikation understøtter det mobile arbejde

Kommunikation er vigtig – også i sundhedssektoren. Derfor er en tættere sammenkobling af de kliniske kernesystemer med en samarbejdsplatform, som Microsoft Teams et eksempel på, hvordan man kan understøtte de stadig mere mobile og hybride arbejdsgange.

Et eksempel på dette er virksomheden Medxnote og deres digitale platform, der forbinder eksisterende, kliniske IT-systemer med Microsoft Teams. Platformen gør det muligt for sundhedspersonale hurtigt og agilt at optimere typiske arbejdsgange med f.eks. notifikation af indkomne prøvesvar på mobiltelefonen, hvor klinikeren samtidig har mulighed for at kommunikere virtuelt med kolleger – eksempelvis i forbindelse med udskrivelse for at reducere indlæggelsestiden.

Cuviva udvikler også e-sundhedsløsninger, der forbinder skrøbelige ældre og multisyge i eget hjem med sundhedspersonale og pårørende. Cuvivas platform etablerer kontinuerlig kommunikation, der skal sikre øget plejeaktivitet, ressourceeffektivitet og koordinering blandt primærplejens aktører. Platformen kan også hjælpe med at overføre data om eksempelvis blodtryk, vægt, temperatur og puls. Løsningen sikrer omsorg på den enkeltes præmisser, hvilket er efterspurgt i en presset ældrepleje.

Hør mere

Hvis du ønsker mere information om de tilgængelige og kommende sundhedsteknologiske løsninger, er du velkommen til at skrive til:

Peter Mortensen
Senior Account Executive
Microsoft Danmark
peter.mortensen@microsoft.com

Casper Dahlen Stokholm Pedersen
Senior Account Executive
Microsoft Danmark
casperp@microsoft.com

Gratis AI-rapport: Kunstig Intelligens i Danmark. Hvilke fordele 277 store europæiske virksomheder får ud af AI

Opdag, hvordan dine europæiske og danske kolleger bruger kunstig intelligens til at transformere deres organisation digitalt

Find flere relaterede artikler pr. branche:

Detailhandel

Finans og forsikring

Government

Offentlig forvaltning

  • A skyscraper in a city

    Den ‘Gov Pod’-serien: Microsoft i regeringen

    Få mere at vide om, hvordan cloud computing, nye teknologier og blockchain kan forbedre medarbejdernes og borgernes liv.

  • To personer, der bruger Surface Go på et kontor

    Sådan transformerer teknologi offentlige myndigheders arbejde

    Offentlige myndigheder har det ultimative ansvar over for sine borgere. Borgerne er i højere grad afhængige af de serviceydelser, de leverer, end andre institutioner. Uanset om det handler om sundhedspleje, uddannelse, erhvervsliv, veje, tog eller vand, er det afgørende, at offentlige institutioner altid er på forkant med sociale og digitale tendenser. Cloud-baserede teknologier spiller en […]

Produktion

Sundhedspleje

Uddannelse

  • Nordfyns Kommune implementerer ekstra brugervenlig Office 365-løsning til 900 administrative brugere

    Nordfyns Kommune implementerer ekstra brugervenlig Office 365-løsning til 900 administrative brugere

    Forventninger om bedre økonomi, mere sikkerhed og flere digitaliseringsmuligheder er årsagerne til Nordfyns Kommunes implementering af skræddersyede Microsoft Office 365-løsninger på tværs af det pædagogiske og administrative it-miljø. For nogle år siden implementerede Nordfyns Kommune en særligt brugervenlig variant af Microsoft Office 365 til deres cirka 1.000 brugere på uddannelsesområdet. Det drejede sig om løsningerne […]

  • Pige, der studerer

    Mittelschule Kirchdorf: Gentænkning af hybrid læring gennem digitalisering med Surface og Teams

    “Målet var at skabe enkelhed både for vores elever og undervisere. Gennem vores digitaliseringsindsats har vi set, at brugen af teknologi som supplement til traditionel undervisning og læring er en investering i fremtiden, ikke kun for børn, men for alle involverede.” Martin Schnetzer, underviser og IT-administrator på Mittelschule Kirchdorf i Østrig reflekterer over den digitale […]

Find flere relaterede artikler pr. dossier:

Digital Transformation

  • et nært hold op af en computer

    FSI Payments Webinar – Resumé

    Revolutionen i betalingsindustrien er over os På kort tid har vi gennemgået en revolution i måden vi betaler på. Bankernes forretningsmodel ændrer sig hastigt som modsvar til, at nye konkurrenter stormer ind på markedet. Hvordan agerer man som bank i denne nye virkelighed? Hvilke teknologier skal man satse på for ikke at falde bagud? Og […]

Kundecases

Kundehistorier

  • Vestas: From a linear to a universal data point of view

    Vestas: From a linear to a universal data point of view

    When testing Vestas products, massive amounts of test data are generated. Amounts that are difficult to comprehend. 2,000 terabytes (2 petabytes) of data per year – that needs storage for at least 10 years. With an accelerating pace of product innovation and increased demand for project certainty on new products, new ways of storing, processing, […]

Sikkerhed og databeskyttelse

  • Microsoft Discover Workshops

    Microsoft Discover Workshops

    Hvilke ønsker og drømme har I for jeres fremtidige arbejdsplads? Til Discover workshops demonstrerer vi, hvordan I kan effektivisere jeres arbejdsgange, styrke jeres samarbejde, optimere jeres sikkerhed, modernisere jeres data platform, migrere jeres infrastruktur til skyen, og meget mere. Bevæbnet med den nyeste teknologi bliver I kastet ud i et scenarie, der viser, hvad I […]

Tips

  • En gruppe bestående af tre kontormedarbejdere (to kvindelige og én mandlig) holder brainstorming i et uformelt kontormiljø. Begge kvinder bruger bærbare computere, mens manden skriver. En stor skærm ses i baggrunden.

    Tendenser for Modern Selling i 2019 – i 5 webinarer

    Forholdet mellem købere og sælgere bliver hver dag mere og mere kompliceret. Ethvert potentielt partnerskab kræver, at du finder den rigtige køber, fuldt ud forstår køberens forretning, har tjek på fremdriften i købscyklussen og engagerer køberen med det helt rigtige indhold – til den tid og på den måde, som køberen vil have det. Denne […]