two women in front of a desk

Hybrid Work: En arbejdsplads med det bedste fra begge verdener

Kit Ingwersen

Kit Ingwersen

Go-To-Market Lead - Modern Work

Læsetid, 6 min.

Pandemien har været et wake up call for mange, men vil den også medføre en redefinering af arbejdspladsen? For at blive klogere på udfordringerne, ved at vende tilbage efter mere end et år på hjemmekontoret, gav en række ledere deres bud på fremtidens arbejdsplads til vores virtuelle event Hybrid Work: Rethinking post pandemic den 23. juni 2021.

“Alt bliver mere komplekst, ikke mindre komplekst med hybridarbejde”. Ordene stammer fra Microsofts CEO Satya Nadella og med samme budskab byder Anne Marie Kindberg, vores CMO og COO i Microsoft Danmark, velkommen til en morgen med fremtidens arbejdsplads i centrum. For hvor er vi egentlig mest produktive – i det åbne kontorfællesskab, på caféen nede på hjørnet eller i vores egen dagligstue langt væk fra kollegaer og kunder? Microsofts årlige Work Trend Index-rapport foreslår, at kombinationen af arbejdsformer vil sejre, men den medfører også et dilemma. Det såkaldte hybride paradoks, hvor 73 procent af de adspurgte gerne vil beholde fleksibiliteten i fjernarbejde, mens 67 procent ønsker mere personlig kontakt efter pandemien.

Ledelse på og udenfor kontoret

For Nana Bule, CEO i Microsoft Danmark, har COVID-19 været en læringsrejse i, hvordan man leder både på og udenfor kontoret. Pandemien har fået mange til at tage hverdagen op til revision. Faktisk overvejer hele 46 procent af den globale arbejdskraft at ændre livsvilkår eller skifte branche.

Tallet stammer også fra Work Trend Index-rapporten, hvor vi har spurgt 31.000 medarbejdere og ledere i 31 lande om deres syn på arbejdslivet under og efter corona. Rapporten viser, at ledere har mistet følingen med medarbejderne, og at lederne har oplevet hjemsendelsen væsentlig anderledes end deres medarbejdere. Trods høj produktivitet breder trætheden sig nemlig blandt arbejdsstyrken, der har befundet sig i en boble af digitale møder uden de naturlige pauser og åndehuller, kontorfællesskabet opfordrer til. De hårdest ramte er den unge generation Z, der typisk bor alene, og derfor er blevet ekstra isoleret af pandemien. Og dem skal vi, ifølge Nana Bule, give ny energi, når vi vender tilbage til arbejdspladsen. For tilbage skal vi. Efter et år på hjemmekontoret er der blevet skabt siloer, og samarbejdet mellem forskellige teams er reduceret markant. Det samme gælder de kreative løsninger, der har lidt under forsøget på at bevare produktiviteten.

Nana Bule fastslår, at verdens ledere nu står over for deres måske største opgave nogensinde. De skal finde ud af, hvordan de bruger erfaringerne fra det seneste år, agere ud fra fakta og skabe ny energi på fremtidens arbejdsplads. Hun tror på fleksibiliteten i at bruge kontoret, når man har brug for det. ”Kom ikke bare ind på kontoret om tirsdagen, fordi det er din dag. Kom ind på kontoret for at samarbejde og være kreativ” siger hun.

Idéen om, at en hjemmearbejdsdag er lig en fridag, burde være fortid blandt ledere. Men vi skal, ifølge Nana Bule, fortsat være opmærksomme på ikke at favorisere personale, der er fysisk til stede. Hun understreger, at kulturelle guidelines er vejen frem og afslutter ”Vi har stor mulighed for at vokse som ledere, men har også et stort ansvar for at inkludere alle, uanset om de er på kontoret eller ej”.

Forandringer større end COVID-19

Skærmen til det virtuelle event bliver overtaget af Troels Bjerg, COO i ISS. Som spydspids i den førende workplace experience og facility management-virksomhed i Danmark, har han fingeren på pulsen, når det kommer til at genfinde trygheden på arbejdspladsen og gentænke fremtiden.

Ud fra samtaler med deres kunder over det seneste år, har ISS forsøgt at finde frem til karakteristika, der kan forene fremtidens arbejdsplads og medarbejdernes ønsker. For ISSs kunder handler det om at skabe et sundt arbejdsmiljø, hvor folk føler sig hjemme. Et sted, hvor der er plads til individuelle behov samt rum for effektivitet. Troels Bjerg er overbevist om, at løsningen findes i et kontor, hvor medarbejderne gerne vil være. ”Det er vigtigt, at folk kommer tilbage, fordi de har lyst, ikke fordi de skal”.

Ud fra undersøgelser med forskellige medarbejdere designer ISS fremtidens kontorer. Ifølge Troels Bjerg vil vi bevæge os væk fra de individuelle arbejdsstationer og i stedet se arbejdspladser, hvor der er rum til fællesskab og hvor kreativiteten kan udfolde sig. ”I sidste ende, tror jeg ikke, ændringerne er skabt af COVID-19, men ud fra individuelle og generationelle behov,” siger Troels Bjerg til overraskelse for både publikum og dagens moderator Anne Marie Kindberg.

Teknologi styrker mennesket

”Vi tror på, at teknologi styrker mennesket”. Sådan begynder Tanya Helene Christensen sit oplæg. Som Business Group Lead for Modern Work & Security i Microsoft Danmark arbejder hun dagligt for at øge medarbejderes effektivitet ved hjælp af den teknologi, de har ved hånden.

Tanya Helene Christensen tager os på en tidsrejse fra arbejdsgangen før COVID-19 mod visionen om fremtidens arbejdsplads. ”Vi vil have det bedste fra begge verdener” siger hun og henviser til det sociale aspekt fra kontorfællesskabet og fleksibiliteten i fjernarbejde.

Microsoft Teams har været en stor del af hjemmekontoret. Men under pandemien har flere glemt, at et møde ikke kun eksisterer, når kameraet er tændt. Det sker også før og efter, og det faktum har vi, ifølge Tanya Helene Christensen, forsøgt at imødekomme ved at tilføje flere applikationer, der binder den virtuelle oplevelse sammen fra start til slut. Teknologien skal ikke kun hjælpe os med at øge den virtuelle oplevelse, men også den menneskelige hvilket bl.a. indebærer, at vi husker at holde pauser.

For at imødekomme en løsning på det hybride paradox, skal teknologien fremfor alt sørge for at fjerne forhindringer og forskelle i mødeoplevelser uanset om de tilgås fra et kontor eller hjemmefra, bl.a. med hjælp fra Microsoft Teams Meeting oplevelser integreret med kunstig intelligens, der hjælper med at styre en inkluderende oplevelse.

Vi har ingredienserne, men mangler opskriften

“Fremtiden er ankommet” siger Anne skare, Chief Futurist i Universal Futurist, og åbner dagens sidste oplæg. Ifølge hende kan vi godt glæde os til den.

Anne Skare sammenligner fremtiden med en restaurant, og på en restaurant beder man om det, man gerne vil have. Gør du ikke det, er der stor sandsynlighed for, at fremtiden giver dig noget, du ikke bryder dig om. Ifølge Anne Skare er alt, hvad du skal bruge til at bygge en god arbejdsplads, lige her. ”Vi har arbejdet så hårdt for at finde ingredienserne, vi mangler bare at sammensætte opskriften” pointerer hun.

Som Futurist er Anne Skares job at forudsige fremtiden. Hun vil lære os at gøre det samme, så vi ikke skal være så bange for den. Det handler om at se i dag, føle i morgen og finde ud af, hvad du tror på. Hun tror på, at det stillesiddende arbejde er fortid, og opfordrer os til ikke at tro, vi kommet tilbage til, hvad der var. ”Måske er det slut med bedste kollegaer, teambuilding og fødselsdage på jobbet. Måske er det ikke for næste generation” siger hun og afslutter ”Det er nemt at gøre, som vi plejer. Nu skal vi gøre noget andet”.

For spørgsmål – kontakt Maria Galvez, mariagalvez@microsoft.com

Work Trend Index: 2021 Annual Report

The Next Great Disruption is Hybrid Work – Are We Ready? Exclusive research and expert insights into a year of work like no other reveal urgent trends for leaders as the next phase of work unfolds.

Find flere relaterede artikler pr. branche:

Detailhandel

Offentlig forvaltning

Produktion

  • en person, der sidder ved et skrivebord med en bærbar computer på et bord

    Arbejd hjemmefra i en udfordrende tid: Inspiration til Microsoft Partnere og deres kunder

    Vi modtager i øjeblikket mange spørgsmål fra vores partnere og kunder med henblik på at få anbefalinger og hjælp til at arbejde hjemmefra i denne tid. Microsoft introducerer derfor, i samarbejde med Microsoft Technology Center, Work From Home i Danmark. Fra onsdag den 1. april til og med onsdag den 8. april afholdes en række […]

  • NIRAS uses Copilot for Microsoft 365 to build productivity and engagement success

    NIRAS uses Copilot for Microsoft 365 to build productivity and engagement success

    NIRAS is a value-driven, multi-disciplinary engineering consultancy fundamentally committed to sustainable progress and service delivery. The Copenhagen-headquartered business has more than 3,000 employees located in 61 offices around the world. Together, they have successfully delivered over 7,000 projects.  Can artificial intelligence ameliorate the talent shortage?  “One of our main challenges,” admits Claus Birkholm, CIO and […]

Sundhedspleje

Uddannelse

Find flere relaterede artikler pr. dossier:

Digital Transformation

Kundecases

Kundehistorier

  • NIRAS uses Copilot for Microsoft 365 to build productivity and engagement success

    NIRAS uses Copilot for Microsoft 365 to build productivity and engagement success

    NIRAS is a value-driven, multi-disciplinary engineering consultancy fundamentally committed to sustainable progress and service delivery. The Copenhagen-headquartered business has more than 3,000 employees located in 61 offices around the world. Together, they have successfully delivered over 7,000 projects.  Can artificial intelligence ameliorate the talent shortage?  “One of our main challenges,” admits Claus Birkholm, CIO and […]

Sikkerhed og databeskyttelse

  • En vejledning til universiteter om GDPR

    En vejledning til universiteter om GDPR

    EU’s nye persondataforordning (GDPR) træder i kraft den 25 maj. Derfor er det vigtigt at forstå, hvad universiteter som jeres kan gøre for at sikre, at I overholder forordningen, med denne gratis e-bog og andre nyttige ressourcer. Jeres universitet er på en rejse Jeres universitet er på en rejse med masser af “registrerede”. Det drejer […]

Tips