Analyser viser, at ledere såvel som ansatte mener, at hjemmearbejdet under corona-krisen har fungeret godt. Og ifølge en undersøgelse fra Fagforeningen Lederne vil hver femte chef gerne have ansatte til at arbejde mere hjemme efter krisen. Det er gode nyheder for klimaet, der nu har fået et pusterum fra pendling og flyrejser. Men hvordan sikrer vi, at hjemmearbejdspladsen ikke blot pakkes sammen og ryddes væk, men derimod forbliver en fleksibel mulighed, der kan få langvarig effekt for klimaet?
Mange var sikkert bekymrede for udsigten til at arbejde hjemme på ubestemt tid, og tusindvis af danskere har fortsat ikke forladt hjemmekontorerne. Men analyser viser, at hjemmearbejdet fungerer overraskende godt. Hele 83 procent af lederne i undersøgelsen fra Fagforeningen Lederne svarer, at deres medarbejdere klarer situationen med hjemmearbejde enten godt eller meget godt. For de mange hjemmearbejdende danskere har den største udfordring været savnet af kollegaer. Det svarer 48,5 procent i en repræsentativ rundspørge blandt beskæftigede danskere, som analysebureauet YouGov har foretaget for Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).
Klimaet har kun fået et kort pusterum
Over hele verden har det haft en mærkbar effekt på klimaet, at så mange mennesker har arbejdet hjemme og dermed reduceret flyrejser og pendling i bil. CO2-udledningen er indtil videre faldet med 17 procent på verdensplan, viser en stor undersøgelse offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change.
Rapporten viser, at der frem til begyndelsen af april i gennemsnit blev udledt 83 millioner ton CO2 om dagen på verdensplan. Det er et fald på 17 procent i forhold til 100 millioner ton om dagen i 2019. Men flere af undersøgelsens forfattere vurderer, at effekten er midlertidig. Derfor bør vi overveje, hvilke af de gode vaner vi har opbygget under krisen, vi kan fortsætte, så vi fastholder nogle af de CO2-reduktioner, vi har opnået.
Er remote work det nye sort?
Mange danskere blev bogstaveligt talt over night kastet ud i at klare arbejdet digitalt og ved hjælp af redskaber, som for mange var nye. Men danskerne er et digitalt og omstillingsparat folkefærd, som hurtigt blev vant til at bruge samarbejdsredskaber som Teams og andre digitale værktøjer, der medførte, at arbejdet kunne passes fra hjemmet. Og mange har efter flere måneders hjemmearbejde opbygget nye digitale kompetencer og rutiner, som gør, at de kan arbejde effektivt, selvom de ikke fysisk er på kontoret. I marts 2020 steg antallet af daglige brugere af Microsoft Teams til 44 mio. på globalt plan. I november 2019 var tallet 20 mio. Den store stigning vidner om, at hele verden meget hurtigt er blevet omstillet – arbejdsmøder blev i løbet af få dage flyttet digitalt, og kollegaer, kunder og samarbejdspartnere opretholder samarbejdet på trods af fysisk distance.
Som analysen fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening viser, så savner vi kollegaerne, når vi arbejder hjemme hele tiden. Men det bør overvejes, om ikke vi kan arbejde hjemme lidt oftere. Hvis danskerne havde en ugentlig hjemmearbejdsdag, ville vi reducere vores trafik med ca. 20 procent vurderer Ole Hertel, der er professor og viceinstitutleder ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet. Ifølge Danmarks Statistik var der mellem 2013-2018 en stigning i antallet af bilerne på vejene i Danmark på 7,7 procent og antallet af personer, der har mere end 50 km. til arbejde er steget med mere end 40% over de sidste 12 år. Hvert år udleder danskernes pendling i bil 2,6 mio. ton CO2 – eller det samme som knap 180.000 danskeres årlige CO2-udledning.
Der er med andre ord et stort klimamæssigt potentiale i at lade medarbejderne arbejde hjemme lidt oftere. Mange af os har samtidig fundet ud af, at vi sagtens kan holde produktive møder uden at flyve verden rundt for at afholde dem. Også det er en vigtig erkendelse. Hvert år udleder danskernes forretningsrejser med fly 3 mio. ton CO2e. Hvis vi bare kan reducere det tal med 10% vil det have en stor effekt.
Danskerne har gode forudsætninger
Ifølge tal fra Eurostat arbejdede 30 procent af danskerne hjemmefra mindst én gang i 2018. På europæisk plan er det kun i Island, Norge og Holland, de har mere erfaring med at arbejde hjemmefra, end vi har i Danmark.
Samtidig skønner Dansk Industri, at næsten 700.000 danskere på det private arbejdsmarked kan passe det meste af deres arbejde hjemmefra. Dertil kommer, at mange offentligt ansatte også har mulighed for at arbejde fra hjemmekontoret. Vi har altså gode forudsætninger for at reducere negative klimapåvirkninger ved at skabe en mere fleksibel arbejdsdag, der ikke nødvendigvis foregår på kontoret. Og det har flere virksomheder indset under den nuværende krise. Måske ansporet af efterspørgslen fra medarbejderne.
Hos Microsoft arbejder mange af os fortsat hjemme og vi forventer, at vores ’hybrid working model’, hvor vi møder ind på skift, fortsætter en tid endnu. Det giver naturligvis anledning til at vurdere om ikke nogle af vores arbejdsvaner skal forblive digitale. Færre forretningsrejser og mere hjemmearbejde er kommet for at blive. Måske også i din organisation?