Innovation kræver mod – især i en usikker verden

Jonas Olsen

Jonas Olsen

Social Community Engagement Specialist

Læsetid, 4 min.

Hvordan sikrer vi, at innovation og digital udvikling ikke går i stå, selv når verden omkring os er præget af geopolitisk uro og ændrede risikobilleder?

Det spørgsmål var omdrejningspunktet for en samtale mellem Rasmus Knappe, teknologi- og sikkerhedsdirektør hos Microsoft, og to af Microsofts centrale partnere i Danmark, Henrik Kim Christensen, CTO hos Fellowmind, og Daniel Aunvig, COO hos Twoday. Deres fælles udgangspunkt er klart: Usikkerhed må ikke føre til stilstand. Tværtimod er der behov for at fastholde fokus på innovation og udnytte de nye rammer og muligheder, der opstår i takt med, at digitale løsninger rykker tættere på virksomhederne og samfundets hverdag.

“Det handler i bund og grund om at styrke Danmarks digitale konkurrenceevne,” forklarer Rasmus Knappe. “Vi skal ikke bare beskytte det, vi har – vi skal også udnytte de muligheder, som lokal databehandling, høj sikkerhed og fleksible AI-løsninger giver os. Og det kræver, at vi tør prioritere innovation, også når omverdenen er uforudsigelig.”

Rasmus Knappe, CTO, Microsoft  

Henrik Kim Christensen nikker genkendende, men understreger, at det netop i sådanne tider er naturligt, at virksomheder forholder sig mere analytisk og grundigt til deres teknologiske valg:

“Vi oplever i høj grad, at organisationer – offentlige som private – i øjeblikket kigger indad og laver klassiske risk assessments. Det er sund fornuft. Men det betyder ikke, at man sætter udvikling på pause. Det betyder, at man leder efter sikre, fleksible rammer, hvor man kan fortsætte digitaliseringen med ro i maven. Her spiller Microsofts tilstedeværelse i Danmark en stor rolle.”

Daniel Aunvig fra Twoday tilføjer: “Vi ser et tipping point. Når kunder kan vælge en dansk cloudregion, gør det en forskel. Det handler ikke kun om tillid, men om, at valget af teknologi og dataplacering bliver en strategisk forretningsbeslutning – ikke kun et IT-valg.

Daniel Aunvig, COO, Twoday

Fleksibilitet skaber tillid

Rasmus Knappe peger på tre bærende principper: transparens, innovation og sikkerhed. “Transparens handler om at være ærlig og tydelig – både om, hvordan vi arbejder med AI og dataetik, og hvordan vi agerer i geopolitisk komplekse situationer. Innovation handler om at sikre, at partnerne og kunderne har adgang til værktøjer og platforme, der gør det nemt at bygge nye løsninger. Og sikkerhed handler om meget mere end teknologi – det handler om partnerskab, kompetenceopbygning og fælles beredskab.”

For Henrik Kim Christensen er fleksibilitet et nøgleord: “Vi skal give kunderne valgmuligheder – ikke fordi de nødvendigvis skal bruge dem alle, men fordi fleksibilitet i sig selv skaber tillid. Det giver en ro at vide, at man kan rulle tilbage, skifte model eller vælge lokal databehandling, hvis behovet opstår.

Et andet afgørende aspekt er nærhed – både fysisk og menneskeligt. De danske datacentre gør en forskel, ikke kun teknisk, men også emotionelt og beslutningsmæssigt.

“Det har reel betydning, at data nu kan blive i Danmark. Ikke kun for at leve op til regulatoriske krav, men fordi det skaber en oplevelse af kontrol. For nogle kunder betyder det, at man nærmest fysisk kan se, hvor data behandles. Det er ikke bare symbolik – det er forretningskritisk,” siger Daniel Aunvig.

Henrik Kim Christensen tilføjer:

“I den offentlige sektor har vi eksempler på løsninger, hvor det er afgørende med meget lav latenstid. Det gælder f.eks. velfærdsteknologi i plejehjem, hvor sensorer registrerer ændringer i borgernes adfærd eller helbred. Her skal signalet hurtigt frem og tilbage for at sikre korrekt reaktion. Den slags use cases stiller krav til både infrastruktur og support, og det kan vi nu levere lokalt.”

 

Henrik Kim Christensen, CTO, Fellowmind

Samtidig peger alle tre på, at forudsætningen for at lykkes med innovation er, at det ikke kun handler om at have den rette teknologi, men også om at have kompetencer og samarbejde lokalt. Det kræver et økosystem, hvor der er en grundlæggende følelse af tillid og fælles ansvar.

Nærhed, der kan mærkes

“Vi har et ansvar for at gøre innovation muligt i praksis. Det betyder, at vi som leverandører og partnere skal sikre, at det ikke er svært at komme i gang – eller at få hjælp, hvis noget går galt,” siger Rasmus Knappe og fremhæver, hvordan den lokale tilstedeværelse også giver kortere vej til rådgivning og teknisk sparring. Daniel Aunvig supplerer: ”Med lokal tilstedeværelse er der simpelthen også lavere latenstid, når det handler om videndeling og sparring. Det skal vi ikke undervurdere som en væsentlig faktor.”

Henrik Kim Christensen er enig: “Det handler i høj grad om, at man som organisation ikke står alene. Vi oplever, at det betyder noget, at man har adgang til folk, der taler dansk, forstår ens virkelighed og kan agere hurtigt. Det giver en tryghed, der i sig selv kan sætte fart på udviklingen og innovationen.”

Afslutningsvis understreger alle tre, at innovation og sikkerhed ikke er hinandens modsætninger – tværtimod:

“Vi må og skal ikke vælge mellem innovation og ansvarlighed. Vi skal kunne begge dele – og datacenterregionen i Danmark er en vigtig brik i den ambition,” afrunder Rasmus Knappe. “Nu handler det om at sætte skub i fremtiden.”

Gratis AI-rapport: Kunstig Intelligens i Danmark. Hvilke fordele 277 store europæiske virksomheder får ud af AI

Opdag, hvordan dine europæiske og danske kolleger bruger kunstig intelligens til at transformere deres organisation digitalt

Find flere relaterede artikler pr. branche:

Detailhandel

Finans og forsikring

Offentlig forvaltning

Produktion

Sundhedspleje

Uddannelse

Find flere relaterede artikler pr. dossier:

Digital Transformation

Kundehistorier

Sikkerhed og databeskyttelse

Tips