logo
Læsetid, 6 min.

Min telefon havde ringet næsten ustandseligt i flere uger. Nu begyndte den igen.

“Veronica,” sagde en stemme i røret. “Vi har en idé!”

Jeg genkendte stemmen med det samme. Jeg har kendt Carlo Tacchetti næsten lige så længe, som jeg har arbejdet hos Microsoft. Han er professor ved universitetet Vita-Salute San Raffaele og direktør for Experimental Imaging Center hos IRCCS San Raffaele – et af de vigtigste hospitaler i Milano.

Dette var i foråret 2020, da Covid-19 strammede grebet om Italien. Mit team og jeg havde ikke tid til frokost eller noget som helst andet end arbejde, og vores indbakker var ved at eksplodere af nye mails.

På det tidspunkt var det svært for læger og sygeplejersker at adskille sårbare patienter fra patienter med milde coronasymptomer. Derfor var de nødt til at holde alle på hospitalet – hvilket gjorde, at de hurtigt løb tør for senge på intensivafdelingen.

Carlo forklarede mig, at han og hans kollega, Antonio Esposito, der også er professor på Vita-Salute San Raffaele og vicedirektør for Experimental Imaging Center, havde udtænkt en løsning på dette problem. Den bestod i at bruge Microsofts cloud-løsning og AI-teknologi til at lave en algoritme, der beregnede patienternes risikoniveau. Algoritmen analyserede diagnosebilleder, klinik- og laboratorieparametre, inflammationstilstande og genprofiler. Teoretisk set ville algoritmen være den hurtigste måde at forudse, om en patient skulle indlægges på intensivafdelingen, eller om vedkommende kunne sendes hjem til bedring.

“Vil du hjælpe os?” spurgte Carlo.

Selvfølgelig ville vi det. Straks efter vores samtale ringede jeg til to kolleger, og sammen begyndte vi at realisere Carlo og Antonios idé. Resultatet blev AI-SCoRE – et samarbejde mellem IRCCS San Raffaele og Microsoft samt et team af håndplukkede partnere, herunder NVIDIA, Porini og Orobix, med det formål at hjælpe sundhedspersonalet med hurtigt og præcist at identificere patienter, der er i risikozonen i forhold til Covid-19 – uden at gå på kompromis med beskyttelsen af patienternes persondata.

Nu overvejer jeg sammen med Carlo, som har speciale i onkologi, om vi kan videreudvikle vores løsning. Vi vil nemlig gerne udvikle lignende algoritmer, der kan hjælpe kræftpatienter – især, når det handler om at identificere de patienter, som har høj risiko for tilbagefald, således at lægerne kan holde særligt øje med dem og gribe ind i tide.

Tillid udspringer fra et fælles mål

Jeg tror, at den største grund til, at Carlo ringede til mig, er, at vi har et fælles mål. For mig og mit team handler den digitale transformation af sundhedsvæsnet om mere end professionel interesse. Ligesom Carlo mener vi, at alle mennesker har ret til lægehjælp, og at en stor del af det handler om at forbedre kvaliteten af den tilgængelige lægehjælp ved at gøre den mere effektiv og bæredygtig via digital teknologi – uden at gå på kompromis med beskyttelsen af patienternes persondata.

Både vores samarbejdspartnere og Microsoft, som helhed, deler vores overbevisning, der også indgår i missionserklæringen “at give alle enkeltpersoner og organisationer på kloden mulighed for at opnå mere”. Den beslutsomhed er kernen, hvorfra ny tillid udspringer.

Når man kobler denne tillid med Microsofts sikkerhed, databeskyttelse og overholdelse af angivne standarder, får sundhedsvæsnet mulighed for at agere hurtigere end nogensinde. Et godt eksempel på dette er universitetshospitalet i Helsinki, HUS.

HUS er en af vores faste kunder, som vi har samarbejdet med om at udvikle nye digitale værktøjer i mange år, og som allerede benytter sig af Microsofts cloud-tjenester og Microsoft 365. Da det blev nødvendigt at holde afstand og arbejde hjemmefra i 2020, måtte både patienter og læger finde nye måder at kommunikere. HUS valgte hurtigt at opskalere sin Microsoft Teams-løsning fra 5.000 brugere til at omfatte samtlige ansatte på 29.000 personer.

Med et program, der ellers ville have krævet langsomme og trinvise ændringer, kunne HUS overgå til virtuelle konsultationer, hjemmearbejde, onlinesamarbejde og digital planlægning, stort set fra den ene dag til den anden – og med total tillid til, at alle patientdata var beskyttet optimalt.

På HUS’ neurokirurgiske klinik er man begyndt at bruge Teams til at dele scanninger med total datasikkerhed, hvilket gør det muligt at træffe hurtigere beslutninger. Klinikken overvejer endda at lægge en tablet ved hver seng på alle 23 hospitaler, så personalet kan tale med indlagte patienter uden at skulle møde i rummet og dermed øge smittefaren.

Denne lynhurtige og positive forvandling ville aldrig have været mulig, hvis ikke HUS stolede et hundrede procent på Microsoft og vores platform, beskyttelse af persondata og privatliv og overholdelse af angivne standarder.

Samarbejde baseret på beskyttelse af persondata og overholdelse af standarder

Tillid begynder hos den enkelte person, men kompleksiteten af den moderne verden giver Microsoft mulighed for at spille en afgørende rolle. Vores kunder vælger os, fordi de får gavn af verdens førende intelligente sikkerhedsløsninger, som er integreret i alle vores produkter. De vælger os, fordi de får gavn af machine learning og automatisering, der aktivt bekæmper it-trusler, og en bred vifte af innovative løsninger med overholdelse af angivne standarder og GDPR samt gennemsigtighed og juridisk beskyttelse.

Sundhedsvæsnet administreres hovedsageligt af læger, der ikke nødvendigvis er it-eksperter, og det er blot én af grundene til, at tiltag som Microsoft AI Business School for Healthcare er blevet så populære. Men det er samtidig grunden til, at vi skal fortsætte med at vise, at Microsofts platform og løsninger leveres med indbygget tillid.

Brad Smith har stået i front for denne opgave. Som eksempler kan nævnes “AI for good”, der fremmer etisk brug af kunstig intelligens, eller at vi har gjort vores klient til overvågning af it-trusler, AccountGuard, frit tilgængelig for sundhedsvæsner og menneskerettighedsorganisationer, der bekæmper Covid-19. Vi har sågar lanceret et initiativ, der hjælper 25 millioner mennesker i forskellige lande med at tillære sig de nødvendige it-kompetencer til at klare sig under Covid-19-pandemien. Tiltag som disse er eksempler på Microsofts ønske om at gøre ny teknologi til et både sikkert og positivt element i verden.

Vi har dog ikke altid alle svarene. Verden er i konstant forandring, og derfor er Microsofts strategi, at man aldrig bør hvile på laurbærrene og altid tilegne sig ny viden.

Tillid gør os modstandsdygtige   

Når jeg skuer mod horisonten, forstår jeg godt, at erhvervslivet er ivrige for at løse branchens mange udfordringer. I nogle lande i Europa har myndighederne ikke investeret i en it-infrastruktur til sundhedsvæsnet, som de måske burde. Vi står over for udfordringer som aldrende befolkninger, kroniske sygdomme og mangel på data med indbyrdes kompatibilitet. På trods af dette viser fortællinger som IRCCS San Raffaele i Milano og HUS i Finland dog, at vi med samarbejde baseret på tillid mellem organisationer og partnerskaber kan tackle enhver udfordring i fremtiden.

Free eBook: Five Tactics for Improving Security and Compliance in Healthcare

Find out how to stay compliant with data security requirements as your organization embraces technologies like Artificial Intelligence and the Internet of Things.

Find flere relaterede artikler pr. branche:

Detailhandel

  • HeadBrands er klar til fremtiden med Microsoft 365 Business

    HeadBrands er klar til fremtiden med Microsoft 365 Business

    HeadBrands er et hurtigt voksende svensk frisørfirma, der blev grundlagt i 2010. Virksomheden er i dag den førende frisørforhandler på det nordiske marked. HeadBrands havde brug for en moderne it-løsning til at øge sin virksomhedsproduktivitet og forbedre samarbejdet både i virksomheden og eksternt. Virksomhedens svar på denne udfordring var at erstatte størsteparten af sine tidligere […]

  • Detailbranchen og GDPR: Fire GDPR-krav – og hvordan Microsoft kan hjælpe

    Detailbranchen og GDPR: Fire GDPR-krav – og hvordan Microsoft kan hjælpe

    Lær hvordan vi kan hjælpe dig med at opfylde GDPR-kravene med aktuelle løsninger: Vurdering af din aktuelle risikoprofil “Hvordan kan jeg få indsigt i, hvor jeg allerede overholder standarderne, og hvad jeg skal fokusere på som det næste?” Dette er ét af de mest almindelige spørgsmål fra forhandlere med hensyn til GDPR. Det er også ét […]

Offentlig forvaltning

Produktion

Sundhedspleje

Uddannelse

  • a person sitting at a desk in front of a laptop computer in a virtual meeting

    Proactive hjælper Aarhus Universitet med at gøre Teams til det fortrukne samarbejdsværktøj

    I virksomheder med mange medarbejdere er det altid en stor opgave at implementere nye systemer og sikre en god overgang hos medarbejderne. Proactive har hjulpet Aarhus Universitet med at overgå til at bruge OneDrive for Business og benytte Teams som den fortrukne samarbejdsplatform. Aarhus Universitet er blevet støttet i en ny hverdag, hvor fildrevet er […]

  • Sådan forbedrer du traditionelle undervisningsmetoder med Microsoft Teams

    Sådan forbedrer du traditionelle undervisningsmetoder med Microsoft Teams

    COVID-19 har haft en enorm effekt på de daglige rutiner for millioner af undervisere og elever over hele verden. Microsoft Education-teamet har været engageret i at hjælpe alle med at bevare forbindelsen og motivationen via fjernundervisning. Mange lande er ved at komme ud af krisen. Derfor hjælper Microsoft skolerne med at skifte til “blended learning”, […]

Find flere relaterede artikler pr. dossier:

Digital Transformation

  • Iceland runs on Trust

    Sådan hjalp skyen en lille nation med at realisere store ambitioner

    I december 2015 påbegyndte den islandske regering en gennemgang af digital infrastruktur. Med over 100 forskellige leverandører, der varetages af over 100 it-chefer i hver enkelt offentlige institution, stod oplægget klart: At forenkle driften og strømline it for over 20.000 brugere. Løsningen: To og et halvt år senere blev der truffet en beslutning: Microsoft 365 […]

Kundecases

  • NIRAS uses Copilot for Microsoft 365 to build productivity and engagement success

    NIRAS uses Copilot for Microsoft 365 to build productivity and engagement success

    NIRAS is a value-driven, multi-disciplinary engineering consultancy fundamentally committed to sustainable progress and service delivery. The Copenhagen-headquartered business has more than 3,000 employees located in 61 offices around the world. Together, they have successfully delivered over 7,000 projects.  Can artificial intelligence ameliorate the talent shortage?  “One of our main challenges,” admits Claus Birkholm, CIO and […]

Kundehistorier

Sikkerhed og databeskyttelse

  • En kvinde sidder i en taxi og taler i telefon

    Hvor høj er din virksomheds cybersikkerhedsscore?

    Uanset om det er en Fortune 500-virksomhed eller den lokale bager – så er cyberangreb en trussel mod organisationer i alle størrelser og i alle brancher. Og de kan være omkostningstunge at rede sig ud af. Angreb medfører ofte skade på omdømmet og forårsager betydelige forstyrrelser i produktiviteten, og netop derfor er det så vigtigt […]

Tips