Miljøstyrelsen har med Microsoft Azure udviklet en effektiv og skalerbar løsning til automatisk naturgenkendelse og kortlægning af naturområder.

Miljøstyrelsen holder øje med naturen og miljøet i Danmark, og er forpligtet sig til at kortlægge store naturområder for at sikre tilstanden og følge miljøets udvikling. Denne kortlægning er en omfattende og tidskrævende proces, som Miljøstyrelsen historisk har brugt mange ressourcer og medarbejdertimer på. Derfor besluttede Miljøstyrelsens innovationsenhed JUMP sig for at undersøge, i hvilken grad teknologi kunne bidrage til at understøtte arbejdet og potentielt lette processen.

Teknologien hjælper med at optimere indsats og output

I samarbejde med Deloitte er det lykkedes at få automatiseret dele af naturgenkendelsen og kortlægningen af naturområderne. Målet er, at de mere end 250 områder (fordelt på cirka 19.300 kvadratkilometer) kan overvåges med data i Azure Cloud Service i stedet for, at arbejdet udføres manuelt af styrelsens biologer eller konsulenter. Den digitaliserede naturovervågning sker ved, at algoritmen fodres med data fra omkring 250 forskellige kilder såsom jordartskort, satellitter og data fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI. Arbejdet er allerede langt, og Miljøstyrelsen forventer, at løsningen kan skaleres og udrulles inden for de kommende to år og effektivisere den nuværende opgaveløsning.

Biologernes høje faglighed kan nu bruges til at analysere, vurdere og understøtte algoritmens arbejde i stedet for at tælle mus på et foto eller identificere enebærklit.

– Simon Wang Thellesen, Kontorchef i Organisation og Digitalisering hos Miljøstyrelsen.

Brug af avanceret billedgenkendelse og Machine Learning

Algoritmen opdateres hele tiden med ny data, så Miljøstyrelsen i dag kan afdække et langt større område end tidligere og tilføje nye fagområder efter behov. Derfor ser man hos Miljøstyrelsen også flere skalerings-muligheder og fremtidsperspektiver i teknologien, som de senest har udvidet til også at dække billedgenkendelsen fra opsatte fotofælder. Med digitaliseringen oplever Miljøstyrelsen også, at de har fået mulighed for at understøtte arbejdet med den grønne dagsorden yderligere. På den måde har de skabt en endnu mere attraktiv arbejdsplads, hvor fagfæller med samme miljømæssige visioner søger hen for at værne om miljøet og naturen.

De feltregistreringer, der gennemføres, har den højst mulige kvalitet. Samtidig gør brugen af algoritmerne det muligt at håndtere store mængder data på en ny og anderledes måde. Nu kan vi give et billede på naturens tilstand efter behov og er mindre afhængige af tid og ressourcer til at være fysisk til stede i naturen.

– Jess Jørgensen kontorchef i Overvågning hos Miljøstyrelsen

Teknologien bag

Miljøstyrelsen benytter Azures billedgenkendelsesteknologi til at identificere forandringer i landskab og natur. Hermed spares manuelle kræfter, som derfor i højere grad kan fokusere på mere kvalitative indsatser. Samtidig har Miljøstyrelsen udarbejdet nogle avancerede Machine Learning algoritmer i Azure, som vil understøtte det videre arbejde for Miljøstyrelsens ansatte, ved at spare dem tid og fokusere kvaliteten af deres arbejde. Dette er både til gavn for økonomien og vores fælles miljø og natur.

Azure fodres med biologernes annoteringspunkter og masser af data fra både DMI, jordartskort og satellitter. Det giver en høj nøjagtighed i arbejdet med at lokalisere områderne.

– Simon Wang Thellesen, Kontorchef i Organisation og Digitalisering hos Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen holder styr på Danmarks miljø, så danskerne har rent vand, indånder ren luft, bevæger sig rundt i rig natur og bruger og genanvender produkter, som indeholder sikker kemi. Desuden understøtter Miljøstyrelsen den grønne produktion i virksomhederne og bidrager til en bæredygtig udvikling lokalt såvel som globalt. De er en del af Miljøministeriet og administrerer dermed lovgivningen om miljøbeskyttelsen i Danmark.