Sådan styrer du sikkert gennem innovationstider – af Peter Hinssen
Føler du, at verden omkring dig forandres hurtigere end nogensinde før?
Brian Guldborg
Director, Specialist Team Unit, Microsoft Denmark
Overskudsvarmen fra et af Microsofts datacentre skal fremover bruges til at opvarme lokalsamfundet i Høje Taastrup gennem et samarbejde mellem Microsoft og fjernvarmeselskaberne VEKS og Høje Taastrup Fjernvarme. Datacentret forventes at producere overskudsvarme nok til at dække behovet i omkring 6.000 lokale husstande.
VEKS står for produktion, transport og distribution af fjernvarme i og omkring København og har allerede solid erfaring med at udnytte overskudsvarme fra industrivirksomheder og større bygninger til gavn for den lokale varmeforsyning.
Steen Christiansen, formand for VEKS, understreger betydningen af aftalen for fjernvarmens fremtid: “Der er et stort potentiale i at udnytte overskudsvarme fra datacentre i Storkøbenhavn. Denne aftale er et konkret bidrag til VEKS’ mål om at levere endnu mere miljøvenlig og bæredygtig fjernvarme fremover,” siger Steen Christiansen.
Mikael Mikkelsen, Datacenter Commercial Lead hos Microsoft Danmark, siger: “Vores datacentre skal være blandt de mest bæredygtige i verden. Vi har investeret betydeligt i energieffektivitet som en del af etableringen af vores datacentre i Danmark. Aftalen med VEKS er et vigtigt skridt mod at udvikle en mere klimabevidst dansk datacenterregion, hvor overskudsvarmen kommer både borgere og miljø til gavn.”

Overskudsvarmen bliver opsamlet inde i datacentret ved hjælp af en luft-til-væske-varmeveksler og ført videre som opvarmet vand gennem et rørsystem til det lokale fjernvarmenet. Her vil VEKS installere varmepumper, der hæver temperaturen, hvorefter varmen sendes videre via varmevekslere og nedgravede rør til de boliger og virksomheder i området, som er koblet på fjernvarmesystemet. Det forventes, at ca. 6.000 husstande i Høje-Taastrup vil få dækket deres årlige varmeforbrug af overskudsvarmen fra datacenteret.
Projektet er et af de første, hvor Microsoft integrerer teknologi til genindvinding af spildvarme direkte i sine datacentre. Det kan lade sig gøre, fordi datacentret ligger tæt på både den eksisterende infrastruktur til at udnytte overskudsvarme og et nærliggende boligområde i Høje-Taastrup.