en kvinde stående foran en rød dør

Vi skal grønnere ud af krisen, end vi kom ind

Malene Amini

Malene Amini

Head of Marketing

Læsetid, 4 min.

Flere gange i historien er CO2-niveauet faldet kortvarigt i forbindelse med chok og kriser. Sidst så vi det under finanskrisen, som kulminerede i 2009. Desværre forstærkes vanlig adfærd ofte efter en krise. I 2009 faldt verdens samlede udledning af CO2 med 1,9 procent blot for igen at stige med 5,9 procent i 2010. Det fremgår af tidsskriftet Nature Climate Change. Lad os lære af erfaringerne og komme grønnere ud af den nuværende situation, end vi gik ind.

Den nuværende situation har vist os, hvor stor en opgave vi står overfor for at bremse klimaforandringerne. Ifølge Brian Vad Mathisen, der er professor i energiplanlægning fra Aalborg Universitet, skal vi reducere CO2 i en skala, der svarer til en corona-krise hvert eneste år frem mod 2030, hvis vi skal nå målet om 70 procent reduktion i 2030. Naturligvis kan vi ikke sætte samfundet i stå hvert år for at opnå 2030-målet. Så hvad skal vi gøre?

Gode eksempler fra hele verden

Der synes at være grund til optimisme og håb om, at denne gang bliver det anderledes. Over hele verden er der eksempler på, hvordan lande, byer og virksomheder udnytter den nuværende situation til strukturelt at gentænke, hvordan vi kan sætte skub i den bæredygtige udvikling. Det til trods for, at mange lande stadig bekæmper corona-virussen. En række borgmestre i nogle af verdens største byer er f.eks. gået sammen i den såkaldte C40-gruppe. Tilsammen repræsenterer gruppen mere end 750 mio. mennesker, og byer som Mexico City og Milano har allerede annonceret hundredevis af kilometer nye cykelstier. New York og Seattle planlægger at udvide fodgængerzonerne og reducere gennemgående trafik i byerne.

I Danmark har vi også set fantastiske eksempler på, hvordan såvel politikere som virksomheder fortsat presser på for at skabe et bæredygtigt samfund. To nye energi-øer der tilsammen kan levere 4 GW havvind – eller mere end dobbelt så meget som de vindmøller, der er opført i dag – er blevet præsenteret af regeringen som led i en samlet klimaplan. Udbygningen på 4 GW svarer til mere end alle danske hustandes årlige forbrug. Samtidig har nogle af dansk erhvervslivs stærke spillere, som f.eks. Mærsk, Ørsted, DSV, SAS og Københavns lufthavn indgået en alliance om at opføre en enorm brintfabrik, der kan forsyne lastbiler, fly og skibe med flydende bæredygtigt brændstof. Projektet har potentiale til at kunne erstatte 30 procent af de fossile brændstoffer, der bruges i Københavns lufthavn. Danmark bidrager i den grad også til den grønne genstart.

Teknologi er nøglen til fremtiden

Meget tyder på, at den grønne genstart også bliver en digital genstart. I EU’s hjælpepakke står teknologier som 5G, AI, cloud og cybersecurity til at få del i den hjælpepakke på 750 mia. euro, som skal kickstarte økonomien og sikre et grønnere og højteknologisk Europa. Investeringer i disse teknologier er nøglen til Europas fremtid, skriver Europakommissionen, der har den bæredygtige genåbning øverst på agendaen. Vicepræsidenten i Europakommissionen, Frans Timmermans, har erklæret, at alle investeringer, der bruges til at genopbygge virksomheder, skal målrettes dem, som hjælper med at reducere CO2 eller fremmer digitalisering. I Frankrig betinges hjælpepakker til Air France af en grøn omstilling og krav om CO2-reduktioner.

I Microsoft er vi enige i, at der bør sættes endnu mere skub i at digitalisere samfundet, så der kan skabes endnu flere grønne løsninger, der hjælper med at nå målet i 2030. Teknologier som kunstig intelligens, machine learning, IoT og big data bliver vigtige værktøjer i den grønne transformation, og teknologierne bør udnyttes fuldt ud. Heldigvis har vi gode forudsætninger for det i Danmark, der selv før corona-krisen havde en stærk position, når det kommer til at anvende og investere i f.eks. kunstig intelligens. Ifølge en rapport, som EY udarbejdede for Microsoft, er danske virksomheder kommet længere med deres brug af kunstig intelligens end andre europæiske lande. Og de danske virksomheder anvender teknologien til flere processer samt på et højere og mere avanceret niveau end de omkringliggende lande.

Vi har altså både viljen, evnerne og teknologien til at bruge den nuværende krise til at genskabe samfundet bæredygtigt og til at skabe den forandring, som er nødvendig.

TechAction - en håndbog med inspiration til, hvordan teknologi kan reducere Danmarks CO2-udslip

Senest i 2030 skal Danmarks CO2-udledning reduceres med 70 procent. 2030 er kun 10 år ude i fremtiden, og derfor er der ikke tid til kun at vente på, at fremtidige teknologier løser udfordringerne for os. Teknologierne er her. Vi skal blot udnytte deres fulde potentiale. På den måde kan vi nå rigtig langt. Én teknologi ad gangen.

Find flere relaterede artikler pr. branche:

Detailhandel

Offentlig forvaltning

  • Iceland runs on Trust

    Sådan hjalp skyen en lille nation med at realisere store ambitioner

    I december 2015 påbegyndte den islandske regering en gennemgang af digital infrastruktur. Med over 100 forskellige leverandører, der varetages af over 100 it-chefer i hver enkelt offentlige institution, stod oplægget klart: At forenkle driften og strømline it for over 20.000 brugere. Løsningen: To og et halvt år senere blev der truffet en beslutning: Microsoft 365 […]

  • Ineco

    Ineco forbedrer medarbejderproduktiviteten med nye værktøjer og kunstig intelligens

    Når folk skal kæmpe med software, får de mindre fra hånden. Ligeledes falder produktiviteten, hvis det er svært at dele filer og samarbejde om dokumenter. Dette har Ineco, en spansk virksomhed med speciale i offentlige anlægsarbejder, forstået. Netop derfor satte de sig for at ændre den måde, hvorpå medarbejderne interagerer med teknologi og hinanden. Ved […]

Produktion

Sundhedspleje

Uddannelse

  • en person sidder på en stol i et rum

    Brobygning over uddannelseskløften i tider med store udfordringer

    Over hele verden står lærere, lever og forældre over for en ny virkelighed: Hvordan tilpasser man sig et uddannelsesmiljø, der er flyttet fra klasseværelset til internettet? Som i mange lande har livet for de 52.000 indbyggere på det fjerntliggende Færøerne, over 300 kilometer ud for Skotlands kyst i Nordsøen, ændret sig. Herunder uddannelsessystemet. 12-årige Emma […]

  • En vejledning til universiteter om GDPR

    En vejledning til universiteter om GDPR

    EU’s nye persondataforordning (GDPR) træder i kraft den 25 maj. Derfor er det vigtigt at forstå, hvad universiteter som jeres kan gøre for at sikre, at I overholder forordningen, med denne gratis e-bog og andre nyttige ressourcer. Jeres universitet er på en rejse Jeres universitet er på en rejse med masser af “registrerede”. Det drejer […]

Find flere relaterede artikler pr. dossier:

Digital Transformation

  • Woman sitting in chair inside

    Det hybride paradoks: Gordisk knude eller uendelige muligheder?

    Lette løsninger er sjældne. Det gælder ikke mindst, når tusindvis af medarbejdere vender tilbage til arbejdspladserne efter mere end 18 måneder med arbejde, der har foregået alle andre steder end på kontoret. Men hvordan vender vi tilbage under hensyntagen til, at vi har fået smag for den fleksible arbejdsdag og samtidig har savnet kollegialt samvær? […]

Kundecases

Kundehistorier

  • een groep mensen die aan een tafel zit

    Microsoft Surface styrker både klasse- og fjernundervisningen på Randers HF & VUC

    Hele ledelsen og alle underviserne på Randers HF & VUC har deres egen Microsoft Surface inklusive en Surface Pen. Det fleksible værktøj har skabt en helt anden dynamik i klasseundervisningen, hævet kvaliteten af fjernundervisningen og er blevet et uundværligt rette- og feedbackredskab. “Vi uddanner til fremtiden.” For Randers HF & VUC er den sætning mere […]

Sikkerhed og databeskyttelse

Tips

  • Boost dine medarbejderes indsats

    Boost dine medarbejderes indsats

    Du kan give dine medarbejdere på gulvet mulighed for at yde deres bedste med værktøjer til planlægnings- og opgavestyring, kommunikation og fællesskab, uddannelse og onboarding samt identitets- og adgangsstyring.