Vi skal grønnere ud af krisen, end vi kom ind

Flere gange i historien er CO₂-niveauet faldet kortvarigt i forbindelse med chok og kriser. Sidst så vi det under finanskrisen, som kulminerede i 2009. Desværre forstærkes vanlig adfærd ofte efter en krise. I 2009 faldt verdens samlede udledning af CO₂ med 1,9 procent blot for igen at stige med 5,9 procent i 2010. Det fremgår af tidsskriftet Nature Climate Change. Lad os lære af erfaringerne og komme grønnere ud af den nuværende situation, end vi gik ind.

Den nuværende situation har vist os, hvor stor en opgave vi står overfor for at bremse klimaforandringerne. Ifølge Brian Vad Mathisen, der er professor i energiplanlægning fra Aalborg Universitet, skal vi reducere CO₂ i en skala, der svarer til en corona-krise hvert eneste år frem mod 2030, hvis vi skal nå målet om 70 procent reduktion i 2030. Naturligvis kan vi ikke sætte samfundet i stå hvert år for at opnå 2030-målet. Så hvad skal vi gøre?

Gode eksempler fra hele verden

Der synes at være grund til optimisme og håb om, at denne gang bliver det anderledes. Over hele verden er der eksempler på, hvordan lande, byer og virksomheder udnytter den nuværende situation til strukturelt at gentænke, hvordan vi kan sætte skub i den bæredygtige udvikling. Det til trods for, at mange lande stadig bekæmper corona-virussen. En række borgmestre i nogle af verdens største byer er f.eks. gået sammen i den såkaldte C40-gruppe. Tilsammen repræsenterer gruppen mere end 750 mio. mennesker, og byer som Mexico City og Milano har allerede annonceret hundredevis af kilometer nye cykelstier. New York og Seattle planlægger at udvide fodgængerzonerne og reducere gennemgående trafik i byerne.

I Danmark har vi også set fantastiske eksempler på, hvordan såvel politikere som virksomheder fortsat presser på for at skabe et bæredygtigt samfund. To nye energi-øer der tilsammen kan levere 4 GW havvind – eller mere end dobbelt så meget som de vindmøller, der er opført i dag – er blevet præsenteret af regeringen som led i en samlet klimaplan. Udbygningen på 4 GW svarer til mere end alle danske hustandes årlige forbrug. Samtidig har nogle af dansk erhvervslivs stærke spillere, som f.eks. Mærsk, Ørsted, DSV, SAS og Københavns lufthavn indgået en alliance om at opføre en enorm brintfabrik, der kan forsyne lastbiler, fly og skibe med flydende bæredygtigt brændstof. Projektet har potentiale til at kunne erstatte 30 procent af de fossile brændstoffer, der bruges i Københavns lufthavn. Danmark bidrager i den grad også til den grønne genstart.

Teknologi er nøglen til fremtiden

Meget tyder på, at den grønne genstart også bliver en digital genstart. I EU’s hjælpepakke står teknologier som 5G, AI, cloud og cybersecurity til at få del i den hjælpepakke på 750 mia. euro, som skal kickstarte økonomien og sikre et grønnere og højteknologisk Europa. Investeringer i disse teknologier er nøglen til Europas fremtid, skriver Europakommissionen, der har den bæredygtige genåbning øverst på agendaen. Vicepræsidenten i Europakommissionen, Frans Timmermans, har erklæret, at alle investeringer, der bruges til at genopbygge virksomheder, skal målrettes dem, som hjælper med at reducere CO₂ eller fremmer digitalisering. I Frankrig betinges hjælpepakker til Air France af en grøn omstilling og krav om CO₂-reduktioner.

I Microsoft er vi enige i, at der bør sættes endnu mere skub i at digitalisere samfundet, så der kan skabes endnu flere grønne løsninger, der hjælper med at nå målet i 2030. Teknologier som kunstig intelligens, machine learning, IoT og big data bliver vigtige værktøjer i den grønne transformation, og teknologierne bør udnyttes fuldt ud. Heldigvis har vi gode forudsætninger for det i Danmark, der selv før corona-krisen havde en stærk position, når det kommer til at anvende og investere i f.eks. kunstig intelligens. Ifølge en rapport, som EY udarbejdede for Microsoft, er danske virksomheder kommet længere med deres brug af kunstig intelligens end andre europæiske lande. Og de danske virksomheder anvender teknologien til flere processer samt på et højere og mere avanceret niveau end de omkringliggende lande.

Vi har altså både viljen, evnerne og teknologien til at bruge den nuværende krise til at genskabe samfundet bæredygtigt og til at skabe den forandring, som er nødvendig.