Hvis Danmark skal forsætte med at være en digital førernation, er der behov for en styrket indsats for at sikre, at danske virksomheder og den offentlige sektor har de nødvendige digitale kompetencer til rådighed. En undersøgelse af Digital Dogme i deres Digitale Kompetencebarometer 2021 fastslår, at 120,000 danskere mangler digitale kompetencer efterspurgt af virksomheder og offentlige myndigheder. Den akutte efterspørgsel på medarbejdere med digitale kompetencer ser ikke bedre ud i fremtiden. En rapport af IRIS Group og HBS Economics viser en fremskrivning på, at man vil mangle 22,000 IT-specialister i 2030.
Derfor arbejder Microsoft målrettet på at styrke danskernes digitale færdigheder for at fastholde Danmarks digitale førerposition.
LinkedIn, Github og Microsoft samarbejder derfor om at tilbyde opkvalificering for interesserede brugere, jobsøgende og arbejdsløse, der er blevet ramt af COVID-19 krisen. Det indebærer fri adgang til læringsforløb, online-kurser, jobsøgeredskaber og certificeringer til lav pris.
Vi har derfor indledt samarbejdsforløb med både Københavns Kommune og Aarhus Kommune for at hjælpe jobsøgende ind på arbejdsmarkedet. Disse forløb omfatter bl.a. digital opkvalificering af jobsøgende akademikere i København for at matche den stigende efterspørgsel på digitale kompetencer på arbejdsmarkedet. Microsoft bidrager derfor aktivt med skræddersyede uddannelsesforløb og certificeringer, samt et efterfølgende ’speed-dating’ event mellem de jobsøgende akademikere og Microsofts partnere.
I Aarhus har vi indledt et pilotprojekt med Aarhus Universitet, Aarhus Kommune og Prosa, som omfatter Microsoft certificeringer af ledige, der er tilknyttet Aarhus Jobcenter. Dette projekt skal ligeledes udstyre ledige med de nødvendige digitale kompetencer via et Microsoft-certificeringsforløb.
Få overblikket og begynd dit online-kursus her.
Samarbejde med Digital Dogme
Med unik data fra Linkedin og Microsoft har Digital Dogme i samarbejde med HBS Economics udarbejdet en rapport, hvor der sættes fokus på behovet for digitale kompetencer. I Det Digitale Kompetencebarometer 2021 konkluderes der blandt andet en stigende efterspørgsel på digitale færdigheder i efterspørgslen på arbejdskraft. Dette ses både i efterspørgslen på IT-specialister samt efter såkaldte ’digitale integratorer’, dvs. generalister med stærke digitale kompetencer.
Rapporten konkluderer også en massiv vækst i antallet af digitale jobprofiler. Eksempelvis er efterspørgslen på IT-specialister indenfor ’Data & Kunstig Intelligens’ vokset med 140% på blot fem år.
Global Skilling Initiative
- Siden juni 2020 har Microsoft hjulpet over 30 millioner mennesker i 249 lande med at opnå nye digitale færdigheder. Dermed overgår Microsoft sit oprindelige mål på 25 millioner og styrker nu indsatsen yderligere ved i 2021 at hjælpe 250.000 virksomheder til at anvende kompetencebaseret rekruttering.
- Microsoft og LinkedIn har tilrettelagt en række udviklings- og opkvalificeringsforløb til jobsøgende inden for 10 jobområder, hvor efterspørgslen efter digitale færdigheder er særlig stor. Opkvalificeringsforløbene kan findes her.
- Kurserne vil bl.a. være inden for kategorierne: (1) Jobsøgning i økonomisk udfordrede tider, (2) Opkvalificering i ’bløde færdigheder’, (3) Digital transformation i praksis: Værktøjer til virtuelt samarbejde.
- For at imødekomme målet om at hjælpe 250,000 virksomheder lancerer vi Pilotversionen af LinkedIn Skills Path, som skal hjælpe virksomhederne med at lave færdighedsbaserede ansættelser i koblingen mellem LinkedIn Learnings online læringskurser med LinkedIns kompetenceevalueringer for at hjælpe rekrutteringskonsulenter og arbejdsgivere med at finde jobkandidater.
- Samtidig tilbydes nye udtryksfulde, inkluderende og personaliserede LinkedIn-profilfunktioner samt udvidet adgang til LinkedIns Skills Graph, som skal hjælpe med at skabe et fælles kompetencesprog for enkeltpersoner, arbejdsgivere, uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder.
- Microsoft annoncerer også en ny, online service, Career Connector, der skal hjælpe 50.000 jobsøgende med at lande et tech-job i løbet af de næste tre år. Denne nye service vil fokusere på dem, der tidligere har tilegnet sig færdigheder via Microsofts nonprofit- og læringspartnere – og særligt kvinder og underrepræsenterede minoriteter inden for teknologi.