En AI-robot kan være din bedste ven i en sårbar situation

Nyt projekt på Rigshospitalet bruger AI til de svære spørgsmål for patienter med mistanke om skjoldbruskkirtelkræft. En chatbot som blandt andet er udviklet i samarbejde med 2021.AI og Microsoft, skal både aflaste medarbejderne og gøre patienterne klogere på deres sygdom. Perspektivet er gigantisk, for tanken er at folde lignende projekter ud i alle dele af sundhedsvæsenet.

Kommer jeg til at kunne spise normalt igen? Skal jeg faste før min operation? Hvad betyder sygdommen for mit sexliv?

Spørgsmålene er mange, når patienter på Rigshospitalet får at vide, at der er en mistanke om kræft i skjoldbruskkirtlen.

Nogle gange får patienterne slet ikke stillet spørgsmålene til samtalen med lægen. Mange ringer derfor efterfølgende eller søger sig frem til upræcise eller forkerte svar eller bladrer rundt i en pjece, der ikke svarer på deres spørgsmål. Eller i værste fald, brænder de inde med spørgsmål.

Nogle gange ringer søvnløse og ulykkelige patienter også til afdelingen midt om natten for at få svar på de spørgsmål, der fylder meget. Særligt mange yngre kvinder rammes af sygdommen, og på dem hviler et ekstra stort pres, fordi en del af dem har mindre børn.
Derfor var de patienter oplagte at gøre til de første i Danmark, der får hjælp til deres mange spørgsmål via en chatbot, der er udviklet specifikt for at afhjælpe i netop deres situation.

Både fordi de er sårbare og har brug for at få information. Og samtidig fordi de 15 ugentlige operationspatienter ringer med deres forståelige bekymringer og optager en del tid, når de henvender sig til personalet.

Strategi- og innovationsmedarbejder Rikke Schriver Nielsen på Rigshospitalet og cheflæge Mads Klokker fra Øre- Næse- Halskirurgi, var en del af et team, der ledte efter muligheder for at se på, hvad AI kunne hjælpe med på deres område. De fik en mindre donation fra en fond og i sommeren 2023 gik de i gang.

Skal give følelsen af at tale med Rigshospitalet

En længere proces gik i gang med at skære hjørner af. Chatbotten må ikke svare på den enkeltes diagnose eller overlevelseschancer. Samtidig skal den give følelsen af, at det er Rigshospitalet og ikke en søgemaskine, du som patient er i dialog med. Pårørende skal også kunne bruge funktionen.

En testfase gik i gang, hvor både kirurger, sygeplejersker, sekretærer og andre eksperter var med til at sikre, at det faglige såvel som det menneskelige aspekt blev dækket af.

I juni 2024 blev chatbotten taget i brug efter en testfase.

En bruger spørger: Hvornår kan jeg forvente at være tilbage på normalt aktivitetsniveau efter operationen?

Chatbotten svarer:

Efter en operation på skjoldbruskkirtlen anbefales det generelt, at du holder 10-14 dages rekreation, hvor du bør undgå fysisk anstrengende aktiviteter, sport og træning…

Herefter er der kildehenvisninger til de kilder, hvor informationen er hentet.

Perspektivet i chatbotten er enormt. For grundtanken har været fra begyndelsen, at modellen skal kunne bruges indenfor hele sundhedsvæsenet, så alle med diagnoser kan blive klogere på deres sygdom. Om det er kejsersnit, et brækket ben eller terminal cancer. Informationsbehovet er kæmpestort og mængden af kilder tilsvarende stor.

Bliver ikke træt

En stor fordel ved chatbotten er, at den også svarer selvom klokken er 03.00 om natten, hvor en patient ligger søvnløs. Chatbotten har ikke travlt, bliver ikke utålmodig og svarer ens på spørgsmålene uanset hvem der spørger.

Ikke alle patienter er lige gode til at stille spørgsmål til overlægen eller sygeplejersker, og både patienter og ansatte kan have udfordringer med det danske sprog. Derfor forstår chatbotten også mange ord, der er stavet forkert. Potentialet er at lave en ikke-dansk version og senere vil Rigshospitalet gerne have mulighed for, at tale patienterne kan tale til chatbotten.

Og dermed kan chatbotten være med til at skabe en større lighed i sundhed, som også var et erklæret mål fra begyndelsen.
De ansatte kan også svare forskelligt på ens spørgsmål. Her er det endnu en fordel ved chatbotten, at svarene er så gode, at de også bruges til at træne personalet internt.

Må en nyopereret løfte en liter mælk? Hvornår må patienten tage et bad? Det kan være særligt relevant, hvis en patient for eksempel indlægges på en anden afdeling efter operationen.

Sideløbende med chatbotten til patienter med mistanke om skjoldbruskkirtelkræft, arbejdes på flere andre lignende projekter, hvor patienter skal have hjælp til at blive klogere på deres sygdom ved hjælp af AI.

I projektet på Afdelingen for Øre- Næse- Halskirurgi, bliver der hele tiden indarbejdet nye læringer, så chatbotten konstant bliver opdateret.
”Jeg er meget begejstret for projektet og jeg ser store perspektiver i det,” siger cheflæge Mads Klokker, der var medinitiativtager og har været med til at drive chatbotten i gang.

Strukturelt tilbyder sundhedsvæsenet flere og flere behandlinger til sygdommene, så der mangler kapacitet og det problem vil kun øges.

”Når vi groft sagt kan udlicitere nogle af vores opgaver, så får vi flere varme hænder og kan bruge vores tid på opgaver, som giver mere mening. Vi har ikke udviklet en ’doktor robot’, men en sundhedsfaglig assistant”.

– Mads Klokker, cheflæge fra Øre- Næse- Halskirurgi, Rigshospitalet

Chatbotten er netop blevet indsat som en mulighed for nye patienter at søge oplysninger i, og forventningen er, at det vil tage tid at vænne sig til muligheden, fordi den slags teknologi er helt ny.
”Men vi er meget begejstrede og vores tremandspartnerskab med 2021.AI og Microsoft, har været forbilledligt,” siger Mads Klokker.

AI kan hjælpe i alle livets aspekter

Rigshospitalet har i tæt samarbejde med virksomheden 2021.AI udviklet chatbotten, som driftes på 2021.AI’s AI-platform GRACE. GRACE muliggør hurtig og effektiv kørsel af AI-programmer, særligt når der arbejdes med store datamængder.

Microsoft har primært bidraget med teknisk support. Den største udfordring ligger i at sikre, at chatbotten er fejlresistent og nærværende. Derfor produceres der en drejebog på Rigshospitalet, som er vidensdeling om processen for at indføre LLM i sundhedsvæsenet.

”Det her kommer meget tæt på den enkelte patient, og det har været en spændende udfordring, som vi har været glade for at hjælpe med,” siger Line Sinding Skott, direktør for offentlig sektor hos Microsoft.

2021.AI’s GRACE AI-platform har et stærkt fokus på Responsible AI, hvilket sikrer, at løsningerne er etiske og pålidelige.

”Det her er et godt billede på, hvad der sker indenfor AI. Hvis du tror, at det bare handler om verdensfjerne algoritmer, tager du fejl.”

 

– Line Sinding Skott, direktør for offentlig sektor, Microsoft.

Ifølge hende er AI på vej overalt i vores liv, og kan hjælpe i alle aspekter. Det er Microsofts arbejde med Rigshospitalet et godt eksempel på.

AI kan læse, hvad vi skriver, høre, hvad vi siger og hvordan vi siger det. Derfor mener hun, at vi kommer til at have AI med overalt i alt, hvad vi laver. I ægteskabet, som borger eller som patient.

”Patienter indenfor alle kategorier vil indenfor de nærmeste år blive mødt af AI indenfor det behov, de ved, de har, og det de ikke ved. Om forebyggelse og helbredelse. Og vi kan klæde fagmedarbejderne på samtidig,” siger Line Sinding Skott.

Perspektivet er derfor, at det indenfor få år vil være naturligt at møde AI overalt i det danske sundhedsvæsen.

Microsoft har i dette tilfælde også deltaget i projektets styregruppe og samarbejder med Region Hovedstaden om at videreudvikle mulighederne inden for sundhedsvæsenet.