Energinet lancerede i 2017 den åbne data portal Energi Data Service, der stiller data til rådighed om det danske energisystem. F.eks. CO2-udledning og prognoser to døgn frem i tiden for energimixet i Danmark. Portalen, der er hosted på Microsoft Azure Cloud, deler data med offentligheden og giver iværksættere, forskere og virksomheder mulighed for at udvikle nye tjenester og løsninger, der kan bidrage til den grønne omstilling.
Det danske energisystem gennemgår en markant forandring i disse år. Og det er nødvendigt, hvis det ambitiøse mål om 70 procent CO2-reduktion, som et bredt flertal i Folketinget er enige om, skal nås i 2030. Det mener Energinet, der ejer og udvikler el- og gasnettet i Danmark. Gennem portalen energidataservice.dk gør Energinet data tilgængelige for alle, der vil udvikle bæredygtige løsninger. For demokratisering af data er afgørende for at flere får indsigter, der kan hjælpe os med at nå målet, mener Signe Horn Rosted, der er Director i Forretning og Elmarked i Energinet.
“Vores data skal komme så mange som muligt til gavn”, siger Signe Horn Rosted, Director i Forretning og Elmarked i Energinet.
Sektorkobling er nøglen
”Vi ser digitalisering og udbredelse af data som afgørende for at kunne udvikle og integrere løsningerne på energiområdet så effektivt som muligt,” siger Signe Horn Rosted. ”Og vi vil gerne bidrage til at skabe innovation ovenpå disse data og hjælpe andre til at udvikle bæredygtige forretningsmodeller. Derfor mener vi, at vores data skal komme så mange som muligt til gavn”, fortsætter hun.
Et eksempel er app’en True Energy, der bygger på Energinets data, og som hjælper elbilsejere med at lade deres bil, når energien er grønnest og billigst. Godt for både pengepungen og miljøet. ”Selvom vores platform stadig er under udvikling, har vi allerede set rigtig gode eksempler på bæredygtige løsninger, der tager afsæt i de data, der er gjort tilgængelige gennem vores åbne data portal. Det er vi da stolte over,” siger Signe Horn Rosted, der mener, at potentialet i at demokratisere data er enormt – og især, hvis løsningerne udvikles på tværs af sektorer, og hvis data systematiseres og bliver tilgængelige ved hjælp af nye teknologier som f.eks. cloud-løsninger som Microsoft Azure, der omdanner rådata til information, der kan handles på.
Faktisk mener Signe Horn Rosted, at sektorkobling i kombination med digitalisering og øget adgang til data er forudsætninger for at nå målet om 70 procent reduktion i 2030:
“Vi er nødt til at tænke i integrerede teknologiske løsninger på tværs af industrier. Sektorkobling er i min optik nøglen til at nå 70 procent. Vores håb er, at andre brancher også kan se værdien af vores energidata, f.eks. til styring af vandsystemer og pumpning af vand eller klimastyring af bygninger”
Ifølge Signe Horn Rosted er de danske produktionsvirksomheder generelt blevet dygtige til at optimere processer med hjælp fra data i deres eget lukkede system, men der er fortsat potentiale i at tænke på tværs af brancher og økosystemer – og endda i at sælge balanceringsydelser til Energinet. Og det sker ikke uden en meget høj grad af digitalisering og brug af data. Og slet ikke, hvis ikke data forbliver i lukkede fora i stedet for at blive brugt aktivt.
“Vi er nødt til at samarbejde og innovere sammen for at imødekomme og påvirke systemkrav, markedsbehov og forbrugeradfærd”, siger Signe Horn Rosted, Director i Forretning og Elmarked i Energinet.
Et bedre samspil
Energinet håber med sin cloudbaserede dataplatform at skabe en større forståelse af energisystemet og dermed et bedre samspil mellem, hvornår energien produceres, og hvornår vi forbruger den. Sol er ligesom vind en ustabil energikilde, og derfor har vi behov for data og prognoser, så vi har et bedre overblik over og kan styre vores eget forbrug.
Det bliver, ifølge Signe Horn Rosted, en væsentlig forudsætning for at balancere fremtidens energisystem. Vi skal med andre ord vende vores tankegang om og i stedet variere vores forbrug efter produktionen af energi i stedet for at variere produktionen efter behovet. Men det sker ikke af sig selv. Og ingen kan gøre det alene. Hverken Energinet eller energisektoren. ”Vi er nødt til at samarbejde og innovere sammen for at imødekomme og påvirke systemkrav, markedsbehov og forbrugeradfærd. Og vi er nødt til at bruge de indsigter, som de store mængder data vi har, giver os. Kun på den måde kan vi nå de ambitiøse danske mål for energiomstilling,” slutter Signe Horn Rosted.
Faktaboks
Energinets klimatiltag
- Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Energinet ejer og udvikler el- og gasnettet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene.
- Den 15. september 2019 havde Danmark sit første døgn, hvor vindenergi dækkede elforbruget 24 timer i træk, og produktionen fra vindmøller oversteg det samlede danske elbehov med 30 procent.
- Alene i februar 2020 oplevede Danmark 4 blæsende weekender, hvilket resulterede i, at vedvarende energi i ét døgn i hver weekend dækkede 100% af det danske energiforbrug.
- På nuværende tidspunkt håndterer Energinet 50 procent vindenergi og har stadig en af verdens højeste forsyningssikkerheder.
- Målet er, at Danmark i 2030 har 100 procent vedvarende el-produktion.
- Med udbredelse af smarte og digitale ladningsløsninger – svarende til den fra True Energy – vil der i 2020 kunne reduceres udledning af op 105 ton CO2 – og op til 3.346 ton CO2 årligt frem mod 2025.
Microsofts klimatiltag
- I 2030 vil Microsoft være CO2-negativ, og i 2050 er målet, at virksomheden helt har fjernet det samlede CO2-aftryk, som er udledt siden Microsofts grundlæggelse i 1975.
- Udover målet om selv at blive CO2-negativ i 2030 præsenterede Microsoft i 2020 et nyt initiativ, der skal hjælpe virksomhedens leverandører og kunder verden over med at bruge Microsofts teknologi til at reducere deres egen CO2-belastning.
- Microsoft har også præsenteret en ny klimainnovationsfond på 1 mia. USD, som skal fremskynde den globale udvikling af ny teknologi, der reducerer, indfanger og helt fjerner CO2-udledning.