Vi er stolte over at annoncere, at Microsoft er blevet tildelt Datacenter Industriens 2024 pris for Construction Team of the Year. Denne anerkendelse er et vidnesbyrd om det arbejde, som Microsoft’s ingeniør- og konstruktionsteam har udført sammen med VEKS. Lige nu er teamet i gang med at bygge et datacenter, der også vil levere varme til 6000 husstande i Taastrup og dermed bidrage til en bæredygtig fremtid. Vi hos Microsoft er meget beærede over at modtage denne pris og ser frem til at levere bæredygtige cloud-løsninger fra vores danske datacenterregion. Samarbejdet med med VEKS kan du læse mere om herunder.
Samarbejdet mellem Microsoft og VEKS
Microsoft og VEKS har annonceret, at overskudsvarmen fra Microsofts datacenter i Høje-Taastrup vil blive genbrugt til at opvarme lokalsamfundet gennem et nyt projekt med fjernvarmeorganisationen VEKS og HTF. Datacentret, som i øjeblikket er under opførelse, vil producere nok varme til at opvarme omkring 6.000 lokale hjem.
Dette projekt er resultatet af et tæt samarbejde mellem VEKS og Microsoft. Microsoft har redesignet datacentret, så overskudsvarmen kan opsamles i datacentret gennem en luft-til-væske-varmeveksler og omdirigeres i form af opvarmet vand til det lokale fjernvarmenetværk gennem en række rør. Varmepumper installeret af VEKS vil derefter øge temperaturen på varmen og bruge en varmeveksler og underjordiske rør til at levere varmen til boliger og virksomheder i lokalsamfundet, der er tilsluttet systemet. VEKS og Microsoft forventer, at de første leverancer vil være klar til at nå ud til beboerne i løbet af fyringssæsonen 2025-2026.
Projectet blev ledet af Anders Rosenkjær Andersen fra VEKS og Shannon Wojcik fra Microsoft Energy Team.
Steen Christiansen, formand for VEKS, understreger betydningen af dette skridt for at sikre fjernvarmens fremtid. »Der er et stort potentiale for overskudsvarme fra datacentre i det storkøbenhavnske område. Denne aftale er et konkret bidrag til VEKS’ engagement i endnu mere miljøvenlig og bæredygtig fjernvarme i fremtiden – til en attraktiv pris, der ligger betydeligt under, hvad VEKS ellers ville betale for varmen,« siger Steen Christiansen.
Mikael Mikkelsen, Datacenter Commercial Lead hos Microsoft Danmark, understreger Microsofts engagement i bæredygtighed. »Vores datacentre stræber efter at være blandt verdens mest bæredygtige,« siger Mikael Mikkelsen. »Vi har foretaget betydelige investeringer i energieffektivitet i forbindelse med etableringen af vores datacentre i Danmark. Aftalen med VEKS er et afgørende skridt i retning af at skabe en miljøbevidst dansk datacenterregion, hvor genanvendelse af overskudsvarme er til gavn for både borgere og miljø.«