et nærbillede af en mand

Danfoss: Når IoT og Big Data reducerer CO2 og madspild

Isabella Oliver

Isabella Oliver

Social Lead

Læsetid, 4 min.

I Danfoss er bæredygtighed en del af DNA’et. Den traditionsrige ingeniørvirksomhed, der har eksisteret siden 1933, har altid skubbet grænserne for, hvordan vi bedst udnytter nye teknologier. Nu skruer Danfoss i samarbejde med Microsoft helt op for teknologiambitionerne på klimaområdet i et nyt partnerskab, der kan hjælpe supermarkeder til at reducere deres energiforbrug med 30 procent og fødevarespild med 40 procent.

I Danfoss har man i 80 år udviklet komponenter til opvarmning og køling af såvel boliger og kontorer. Det betyder, at man har domæneviden som få andre – og kobles denne særlige indsigt med Microsofts teknologier, har man en effektiv cocktail med store potentialer. Softwarepartnerskabet med Microsoft betyder, at Danfoss bliver anerkendt som softwarevirksomhed og kan gå i markedet med en helt ny og skalerbar løsning til fødevarevirksomheder og supermarkeder, der kan hjælpe dem til at reducere både deres energiforbrug og fødevarespild markant.

“Forestil dig, at du sidder i et cockpit…”

Thomas Kolster, Head of Service Innovation i Danfoss, forklarer, hvordan teknologien konkret kan hjælpe til så store besparelser: ”Vi installerer sensorer på kølemontrerne, som hele tiden og i realtid indsamler data fra diverse målepunkter. Gennem Microsoft Azure bearbejdes disse data og bliver til informationer, vi kan handle på. Det kan fx være informationer om, at temperaturen i en køledisk er for høj, at der er lækage, der skal tages hånd om, eller at energiforbruget overstiger normalen. På den måde kan butikkerne hurtigt reagere og sende en montør ud og ordne problemet. Det betyder, at færre fødevarer går til spilde, og at det samlede energiforbrug reduceres”.

en mand iført en dragt og slips

Ifølge Kolster, svarer den nye teknologi til at sidde i et cockpit og tænde for skærmen, og pludselig har du adgang til alt fra flyvehøjde, kabinetryk og brændstofforbrug. Det er samme gennemsigtighed, denne løsning giver butikkerne. Og det er altså både godt for økonomien og klimaet. ”Jo færre KWh, der bruges, jo lavere bliver elregningen. Og for virksomheder, der forbruger meget strøm, betyder det, at profitmarginen går op, fordi man reducerer sine udgifter. Det giver simpelthen god mening”, fortæller Kolster, der oplever en stigende efterspørgsel efter netop denne type løsninger hos supermarkederne, men vurderer, at de også har potentiale i produktionshallerne, i landbruget og i forsyningssektoren.

Fødevarespild er et kæmpe problem

Globalt tabes 1/3 del af alle fødevarer der produceres og det estimeres, at op mod halvdelen af alle de fødevarer går tabt inden de når middagsbordene. Det sker både i landbruget, under transporten og altså i supermarkederne – ofte fordi, fødevarerne ikke opbevares under de rigtige temperaturer. På den måde reduceres holdbarheden. En skræmmende tanke, når mange mennesker fortsat kæmper med at brødføde sig selv og deres familie. Og selvom den nye teknologiløsning ikke kan imødekomme hele problemet, så kan den hjælpe til at reducere fødevarespildet markant. Faktisk har Danfoss de sidste fem år hjulpet til at reducere fødevarespild svarende til en værdi af mere end 58 mio. USD.

Vi når målet, fordi vi skal

Thomas Kolster er generelt fortrøstningsfuld på vegne af klimaet. Han mener, at vi når det danske mål om 70 procent reduktion af CO2 inden 2030 alene af den årsag, at vi skal. Alligevel er han utålmodig.

Det kræver ifølge Kolster ikke kun, at teknologierne udvikles, men også at der er nogen, der køber dem. For at få det til at ske, skal teknologierne være lette at implementere, og lovgivningen skal være på plads, så de klimavenlige teknologier får forrang og dermed bidrager til at reducere CO2-udledningen. Med andre ord: Hvis de rigtige politiske betingelser ikke er på plads, udnytter vi ikke deres fulde potentiale for at reducere CO2 udledning.

For ifølge Kolster, går den teknologiske udvikling hurtigt nu, men til forskel fra før, er det ikke længere nok at pege på problemet. Data og teknologier som cloud, IoT og AI skal også være en aktiv del af løsningen. Det forventer kunderne. ”Vi skal både identificere problemet, rådgive om det og løse det. Og her er partnerskabet med Microsoft rigtig godt. For vi får ikke bare en almindelig samarbejdspartner, men en teknologipartner, og vi regner bestemt med, at vi sammen kan løse endnu flere problemer til gavn for klimaet”, afslutter Kolster.

TechAction - en håndbog med inspiration til, hvordan teknologi kan reducere Danmarks CO2-udslip

Senest i 2030 skal Danmarks CO2-udledning reduceres med 70 procent. 2030 er kun 10 år ude i fremtiden, og derfor er der ikke tid til kun at vente på, at fremtidige teknologier løser udfordringerne for os. Teknologierne er her. Vi skal blot udnytte deres fulde potentiale. På den måde kan vi nå rigtig langt. Én teknologi ad gangen.

Understøttelse af effektiv og pålidelig drift

Fælles front mod COVID-19

Find flere relaterede artikler pr. branche:

Detailhandel

Offentlig forvaltning

  • en by om natten

    Public Sector Cloud Framework

    Verden digitaliseres i stigende grad. Lagring og behandling af data i cloudtjenester er ikke kun tidsbesparende, men ofte også mere sikkert, miljøvenligt og omkostningseffektivt. Diskussionerne, om hvorvidt det er muligt at overholde databeskyttelseslovgivning i cloud, har dog i nogen grad bremset digitaliseringen af den offentlige sektor i Danmark – primært på grund af forskellige fortolkninger […]

Produktion

Uddannelse

Find flere relaterede artikler pr. dossier:

Digital Transformation

Kundecases

  • N1 collects data on their cable cabinets with the N1GO! app

    N1 collects data on their cable cabinets with the N1GO! app

    In collaboration with twoday kapacity, N1 has developed their N1GO! app, enabling the utility company to collect images and data on 80,000 cable cabinets within a few weeks. This remarkable achievement surpasses their traditional annual inspection of approximately 10,000 cabinets. Inspired by the popular game Pokemon GO!, N1’s employees have been empowered to collect data […]

Kundehistorier