Indkøbsanalyse skal sikre grønnere, offentlige indkøb
Den offentlige sektor har i disse år øjnene skarpt rettet mod, hvordan den bidrager til at reducere negativ miljøpåvirkning og […]
Isabella Oliver
Social Lead
Et datacenter er en samling bygninger, som indeholder en gruppe forbundne computere. Et datacenter ligger på en separat fysisk lokation med sin egen strøm og eget netværk.
En datacenterregion er en klynge af datacentre, der er placeret i et geografisk afgrænset område. At klynge flere datacentre i en region med lav netværksforsinkelse giver en robust dataopbevaring, idet den fysiske adskillelse af datacentrene beskytter data mod problemer i det enkelte datacenter. Dette giver kunder, der har specifikke krav til dataopbevaring, mulighed for at opbevare deres data og applikationer i Danmark.
For mere information læs her: Regions and Availability Zones in Azure
Vores bæredygtige datacenterregion bliver placeret på Sjælland og vil bestå af tre datacentre inden for den samlede datacenterregion.
Microsoft har valgt at investere i en bæredygtig dansk datacenterregion, fordi Danmark er et foregangsland i både den grønne omstilling og digitaliseringen. Samtidig oplever vi i Microsoft en stigende efterspørgsel på, at vores kunders data kan opbevares på dansk jord.
Dermed støtter vi den forsatte anvendelse af Microsoft Cloud – Azure, Microsoft 365, Dynamics 365 og Power Platform – i de situationer, hvor vores kunder ønsker at opbevare data på dansk jord.
Det er vores erfaring, at etableringen af lokal datacenterinfrastruktur stimulerer økonomisk vækst hos både kunder og partnere, fordi det gør det muligt for virksomheder og offentlige organisationer at realisere det fulde potentiale, som cloudløsninger rummer for innovation og udvikling af nye projekter.
Med investeringen i en datacenterregion kan vi tilbyde vores kunder og partnere cloudløsninger, som er særligt tilgængelige, skalerbare og sikre. Datacenterregionen giver mulighed for at opbevare data på dansk grund og derfor også lavere netværksforsinkelse.