Gå til hovedindholdet
En kvinde sidder ved et bord og bruger en laptop

En Global Knowledge-undersøgelse viser, at IT-afdelinger over hele verden står over for både aktuelle og fremtidige kompetencemæssige udfordringer.

Lasse Svane Ryby

Lasse Svane Ryby

Divisionschef for Cloud+Enterprise

Læsetid, 2 min.

IT-afdelinger over hele verden oplever lignende udfordringer. Kompetencemangel, tunge arbejdsopgaver og nye cybersikkerhedstrusler gør sig fortsat gældende. Indsigt i, hvordan IT-community’et reagerer på – og håndterer – disse ting er enormt værdifuld.

Rapporten over IT-kompetencer og -løn, der er en omfattende undersøgelse foretaget af Global Knowledge, viser en sådan indsigt baseret på en undersøgelse blandt over 16.000 IT-fagfolk.

Undersøgelsen, der omfatter centrale områder som kompensation, certificeringer, faglig udvikling og jobtilfredshed, viser de mest efterspurgte kompetencer samt de udfordringer, som IT-fagfolk over hele verden oplever, og hvordan deres roller kan ændre sig fremadrettet.

Resultaterne underbygger Future of Jobs 2018-rapporten fra World Economic Forum, der vurderer, at automatisering og kunstig intelligens (AI) kan fortrænge 75 millioner job i 2022 – og samtidig skabe 133 millioner nye.

Kompetencemangel er et globalt problem

Over to tredjedele af IT-beslutningstagerne rapporterer en mangel i forhold til deres teams kompetenceniveauer og den viden, der kræves for at nå organisatoriske mål. De er generelt bekymrede for, om deres teams har de nødvendige kompetencer til at opfylde deres mål.

Blockchain hører til de mest efterspurgte kompetencer og oplever den største kompetencemangel. Tæt efterfulgt af AI og kognitiv computing.

Stor efterspørgsel på cloud computing og cybersikkerhed

38 % af svarpersonerne rapporterer, at de har svært ved at finde kvalificerede cybersikkerhedstalenter, mens 29 % oplever udfordringer med rekruttering inden for cloud computing. Omkring 25 % af svarpersonerne anser virtualisering, netværk, Internet of Things (IoT) og AI/kognitiv computing som investeringsprioriteter for deres organisationer.

Certificeringer har stor betydning

Undersøgelsen viser også, at certificeringer har fået en højere anseelse. I Global Knowledge-undersøgelsen mener 70 % af IT-fagfolkene, at certificeringer fører til mere effektive medarbejdere. I dag er dette tal over 90 %. De mest eftertragtede certificeringer er inden for blockchain, cloud computing og DevOps.

Svarpersonerne bemærkede generelt en sammenhæng mellem certificering og en stigning i produktiviteten – samt en reduktion i kompetencemanglen. Dette er en af grundene til, at certificerede fagfolk, der arbejder inden for EMEA, tjener omkring 3.000 USD mere end dem uden certificeringer.

Med det in mente er Microsoft Level Up udviklet for at tage dine cloud-kompetencer til næste niveau – og give dig certificeringerne for at bevise det.  Azure Heroes på Microsoft Level Up belønner også personer med “digitale badges”, så de kan fremvise deres resultater, community-bidrag og ekspertise.

Forretningen er god, men arbejdsopgaverne er tunge

Globalt svarer 60 % af IT-beslutningstagerne, at forretningen er god. 65 % siger, at de oplever udfordringer med at hyre kvalificerede talenter. Som følge heraf er arbejdsopgaverne blevet udfordrende for 75 % af svarpersonerne. Hele 37 % siger, at arbejdspresset er “meget udfordrende” eller “det værste, de har oplevet”.

Det er derfor vigtigere end nogensinde at komme IT-kompetencemanglen til livs.

Nu kan du optimere din karriere med gratis onlinekurser og -certificeringer.

Oplev Microsofts "Level Up"-program, og kom i gang med at optimere dine færdigheder i skyen.

Uddannelse

  • Minecraft: Education Edition & Teksperimentet build challenge

    Minecraft: Education Edition & Teksperimentet build challenge

    Kan du og dine elever løse Teksperimentets mission fra den virkelige verden i Minecraft: Education Edition? Det danske Microsoft Education team og Teknologipagten gik i maj måned sammen om, at hjælpe lærerne igang med at bruge Minecraft: Education Edition. Til sommer åbner Teksperimentet nemlig op for deres nye læringsforløb – i bl.a. Minecraft: Education Edition. […]

  • en gruppe mennesker sidder ved et bord ved hjælp af en bærbar computer

    En verden af teknologi

    Tag din klasse med på skolebesøg hos Microsoft og oplev en verden af teknologi Vi har i uddannelsesteamet udviklet et koncept for skolebesøg, hvor du og dine elever vil blive taget igennem et tre-timers forløb, der indeholder et oplæg fra en Microsoft medarbejder (værten), et inspirationsbesøg i Microsoft Technology Center og arbejde med problemløsning og […]